Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
ulykkeligt, beundrede, og overgiver sig i Beundringen, saa seirer
dennes Glæde i ham. Jo mere hengiven, jo mere eenstemmig
han er med sig selv i at beundre, desto nærmere er han ved
næsten at blive Overlegenheden overlegenz han er i sin Beundring
ubeskrivelig lykkeligt frigjort fra ethvert Overlegenhedens Tryk,
han ligger ikke under for Overlegenheden, men han seirer i
Beundringen
Lad os saa glemme hvad Ufuldkomment der kan være,
forsaavidt Beundring i Forholdet mellem Menneske og Men-
neske skulde svare til Tilbedelse i Forholdet mellem Menneske
og Gud. Gud er uendeligt den Stærkestez det troer i Grunden
ethvert Menneske, og føler forsaavidt, hvad enten han vil eller
ikke, Guds uendelige Overlegenhed og sin egen Intethed. Men
saa længe han kun troer, at Gud er den Stærkere, og for at
nævne det Forfærdelige, troer det som jo Djævelen ogsaa gjør
det — og skjælver; saa længe han kun troer det saaledes, at han
krymper sig ved Tilstaaelsenz saa længe han kun troer det saa-
ledes, at han ikke bliver glad derved: saalænge er Forholdet
piinligt, ulykkeligt, hans Følelse af Svaghed en qvalfuld For-
nemmelse. Thi Trods er i Forhold til Tilbedelse hvad Mis-
undelse er i Forhold til Beundring. Trods er Svaghed og Af-
magt, som gjør sig selv ulykkelig ved ikke at ville være Svaghed
og Afmagt, er Svaghedens og Afmagtens ulykkelige Forhold til
Overlegenhed, ligesom Misundelse martrer sig selv, fordi den
ikke vil være, hvad den i Grunden er, Beundring Der fordres
af Mennesket, hvad allerede antydes i Beundringens Forhold
(thi den Beundrende taber sig selv af Forundring over det saa
langt Større), at han skal tabe sig selv over Gud. Gjør han det
af ganske Hjerte, af al sin Magt og af sit ganske Sind, saa er han
i et lykkeligt Forhold til Gud som den Stærke, saa er han til-
bedende —— aldrig, aldrig blev nogen Elskende saa lykkelig, aldrig,
aldrig fornam den meest fortorrede og i Tørke sukkende Jord-
bund Regnens Vederqvægelse saa liflig, som den Tilbedende i
sin Svaghed saligt fornemmer Guds Styrke Nu passe disse
Tvende, Gud og den Tilbedende, for hinanden, lykkeligt, saligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
