- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
163

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

163

Drukkenskab og Deslige er Synd, men at Synd ret egentlig
er: timeligt at tabe det Evige. Man glemmer dette kun
altfor ofte, ja, selv den beskikkede Sjelesorger er stundom (og
derfor mislykkes det da ogsaa) altfor tilbøielig til strax at ville
troste, uden, som det sømmer sig for Lægen, først at undersøge
den Lidendes Tilstand. Thi som Strenghed paa urette Sted
kan fordærve, saa ogsaa Mildhed paa urette Sted, Mildhed
der hvor den Lidende i Grunden selv foler, at der skulde tales
strengt, og derfor væmmes baade ved Trøsten og Trofteren,
som viser sig ikke at kjende Sygdommen. Tænk Dig en Qvinde,
den elskeligste af alle, saaledes kunne vi jo tænke os hende. Det
vilde være en Afskyelighed at tænke sammen med hendes Reen-
hed, hvad vi kalde grovere Synder, o, men ogsaa Forfængelig-
hed og Stolthed og Misundelse og Hovmod er hendes elskelige
Sjel fremmed; hun har tabt den Elskede — dersom hendes
Hjerte har syndet i Sorgen, dersom hun i sin Fortvivlelse har
sagt ,,nu bryder jeg mig hverken om Gud eller Evigheden", da
var vistnok Trøst, ligefrem forstaaet, det Fordærveligste af Alt.
Og var Du end selv nok saa dybt grebeu, rystet ved Synet af
hendes Smerte, ja hvis Du var saaledes deeltagende, at Du
villigt gav Alt hen, Dit Liv, for om muligt at trøste hende —
dersom Du var Sjelesorgeren: forfærdeligt hvis Du ikke havde
Mod til at bruge Strenghed! Eller hvad vilde Du vel dømme
om den Læge, der fordi han selv fik et Rædselens Indtryk af den
Febersyges Torst, ikke turde forbyde ham, men — forskrev ham,
ja siig det blot og hør Modsigelsen: af Deeltagelse forskrev han
koldt Vand, det er af Deeltagelse slog han ham ihjel!

Altsaa, naar den Lidende, hvad han end tabte, ikke selv
forskylder rædsomt at forstyrre Tingenes guddommelige Orden,
kan kun det Timelige tabes timeligt. Fordi et Menneske har
noget Evigt i sig, derfor kan han tabe det Evige, men dette
er ikke at tabe, det er at fortabes; var der intet Evigt i Men-
nesket kunde han heller ikke fortabes.

Dette paa den ene Side: kun det Timelige tabes time-
ligt; paa den anden Side: kun det Evige kan vindes evigt.

11M

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free