- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
165

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

165

Maaskee er Du (o, tag Dig iagtt) ikke langtfra at ville have
Evigheden til Hjælp for i Evigheden at faae det Timelige igjen
saaledes som det i Timeligheden var Dit Oies Lyst og Dit Hjertes
Begjering —— ogsaa dette er jo Fortabelse. Hvad Du nemlig,
hvis saa er, vil, er ikke at vinde det Evige evigt, men Dn vil
vinde det Evige, for at det i Evigheden skulde skjenke Dig det
tabte Timelige, det er, Du vil tabe det Evige for evigt at vinde
det Timelige, og dette er timeligt at tabe det Evige, hvilket
er Fortabelse. Dersom det ikke var jordisk Gods Du tabte, der-
som det var, hvad der smerter ommere, dersom det var f. Ex-
LEren Du tabte, hvilken Bagvaskelse stjal fra Dig; dersom hele
Din Sjel hang ved den med 11mættelig Lidenskab, saa det var
Dit eneste Ønske, Din eneste Lyst at nyde denne Forfængelig-
hedens og Stolthedens Tilfredsstillelse at være æret — ja, dette
kan Evigheden ikke give Dig igjen! Dersom det var Din Elskede
Du tabte, hvem Doden berøvede Dig, Din Elskede, ved hvem
Du hang med al jordisk Lidenskabs Heftighed, med det eneste
Ønskes Elskov — Din Elskede, hvem Du altsaa, betænk, hvor
grusomt, hvem Du, hvis det stod til Dig, vilde forhindre i at
vorde en Forklaret: ja, saa kan Evigheden ikke give Dig ham igjen!
J Evigheden er der ingen den verdslige LEres Pomp og Pragt,
og i Evigheden tager man ikke til Ægte.

Men hvorfor spørger Dn om noget enkelt Timeligt, Du
vil have igjen, uden fordi Din Sjel timeligt hænger derved?
Talen drister sig langt videre, gjor Tabet langt storre, taler
om hele Timeligheden, om alt Timeligt —— men da ogsaa om
at slippe det tabte Timelige. Hvorfor taler Du da om et enkelt
Timeligt — og faa lidenskabeligt? O, tag Dig dog iagt; det
er jo som var Du ifærd med at ville tabe noget Timeligt paa
en evig Maade, sætte et timeligt Tab evig fast i Din Sjel, evigt
erindre et timeligt Tab: ogsaa dette er Fortabelse. Naar noget
Timeligt tabes paa denne Maade, kan det ikke ligge i det Time-
lige; thi det Timelige kan kun tabes timeligt. Dset maa altsaa
ligge i den Tabende, at han vil evigt tabe noget Timeligt, det
er, timeligt tabe det Evige, det er, fortabes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:13 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free