Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Er dette da ikke glædeligt, at Evigheden saaledes overalt,
hvor der i Timeligheden er Tab og Tabets Smerte, er ved
Haanden for at tilbyde den Lidende mere end Skadeserstatning?
Den Lidende er jo selv sammensat af det Timelige og det Evige.
Naar nu Tinieligheden tilfoier ham det storste Tab, som den
formaaer at tilføie, saa gjælder det, om han forraedersk mod sig
selv og mod Evigheden vil give Timelighedens Tab Magt til
at blive noget ganske Andet end det er, om han vil tabe det
Evige; eller han sig selv og det Evige tro ikke tillader, at Timelig-
hedens Tab for ham bliver Andet end, hvad det er, et timeligt
Tab. Gjor han dette, saa har det Evige i ham seiret. Det, at
slippe det tabte Timelige saaledes, at det kun tabes
timeligt, det blot timeligt at tabe det tabte Timelige er en
Bestemmelse af det Evige i den Tabende, er Kjendet
paa, at det Evige i ham har seiret.
For det sandselige Menneske er denne seierrige Glæde slet
ikke til; det undgaaer ham ganske, at der i al et Menneskes Strid
her i Livet egentligen strides om noget ganske Andet end det
ved forste Øiekast synes. Gudelig forstaaet er det nemlig aldeles,
aldeles ligegyldigt, om et Menneske strider for at komme ud
af det i Livet, eller i Spidsen for hundrede Tusinder under
Kanoners Torden, det der strides om er bestandigt om at frelse
sin Sjel: om han vil tabe det Evige timeligt, det er fortabes,
eller ved at tabe det Timelige timeligt vinde det Evige. At det
er derpaa der skal sees, det undgaaer ganske den Verdslige.
Naar han derfor i Timeligheden afgjorende taber det Timelige,
saa fortvivler han, det er, saa bliver det aabenbart, at han var
fortvivlet. Men Den, der i Sandhed vil frelse sin Sjel, han seer
paa Det, hvorpaa der skal sees; og just ved at see derpaa, op-
dager han i det Samme det Glædelige, at hvad man taber
timeligt, det vinder man evigt. Ak, og som Lærerens Strenghed
stundom er fornøden, ikke for at straffe Uopmærksomhed, men
for at skaffe Opmærksomhed, for at tvinge Disciplen til at see
paa Det, hvorpaa der skal sees, istedetfor at sidde adspredt og
narres ved at see efter Allehaande: saaledes maa Frygten for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
