- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
172

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

Eet og det Samme — og dog er just da Forskjelligheden storst.
Der er jo heller Ingen saa forskjellig fra et Barn, ikke den lidet
Ældre, ikke den noget Ældre, ikke den meget Ældre, ikke den
gamle Mand, ikke Oldingen (hvilket Alt er den ligefremme Sam-
menligning, hvor Ligheden er Udgangspunktet for Forskjellig-
heden) — der er Ingen saa forskjellig fra et Barn, som den
Ældre, der blev Barn igjen; thi dette er den omvendte Sammen-
ligning, hvor Alt er vendt om, hvor Forskjelligheden er
Udgangspunktet for Ligheden. Og der er Ingen saa forskjellig
fra en Onskende, en Higende, en Begjerende, der vil vinde Alt,
ikke Den, der opgav Lidet, ikke Den, der opgav Noget, ikke Den,
der opgav Meget (hvilket Alt er den ligefremme Sammen-
ligning, saa Den, der opgav Lidet, Noget, Meget, derfor godt
kan være en Begjerende, der begjerer Meget, Noget, Lidet) —
nei, Ingen er saa forskjellig fra en Begjerende, der vil vinde
Alt, som Den, der opgav Alt — dog derom taler han ikke, han
taler besynderligt nok om at vinde Alt, og derfor er Ingen saa
forskjellig fra en Begjerende, der vil vinde Alt, som just han,
der siger det Samme.

Men lige vist bliver det, at det er glædeligt at vinde Alt, og
at jeg, naar jeg vinder Alt, slet Intet taber. Saa lad os da tale om

det Glædelige i: at naar jeg »vinder Alt«, saa
taber jeg jo slet Intet.

Naar nemlig det ,,Alt«, jeg vinder, i Sandhed er Alt, saa
maa jo Det, deri en anden Forstand kaldes Alt, det Alt jeg taber,
være det usande Alt; men naar jeg taber det usande Alt, taber
jeg jo Intet. Altsaa, naar jeg taber det usande Alt, taber jeg
Intet; og naar jeg vinder det sande Alt, taber jeg jo det usande
Alt: saa taber jeg jo Intet.

Du veed nu maaskee selv, at det et Øieblik seer ud, som kunde
man paa tvende Maader kjempe denne glædelige Tanke igjen-
nem til Seier. Man kunde stræbe at gjøre det ret indlysende
for sig selv, at det Alt, man taber, at det usande Alt er Intet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free