- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
180

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180

i det, han veed, ak, kun altfor godt, hvad Modgang er; men
Spørgsmaalet er, som sagt, om han ogsaa ret veed, hvilket Maalet
er. Jo heftigere han taler om sin Lidelse, og om hvorledes Alt
gaaer ham imod, desto tydeligere bliver det kun, at han har den
nsande Forestilling om Maalet. Og har han den nsande Fore-
stilling om Maalet, kan han jo heller ikke tale sandt om Medgang
og Modgang.

Der maa altsaa, hvis han skal hjælpes, fordres af ham,
at han endnu engang ret dybt befinder sig paa, hvilket Maal
der er sat Mennesket, at han ikke, skuffet af den Indbildning,
godt at vide, hvilket Maalet er, farer fort i at klage. Thi vist-
nok lider Dn Modgang, Du kan ikke naae det Maal, som
Dn saa gjerne onskede at naae, men hvis nu Maalet er det
nsande!

Hvad fordres der altsaa? Der fordres af den Lidende,
at han standser sin vildfarende Tanke, at han dernæst befinder
sig paa, hvilket Maalet er, det er, der fordres, athan vender
sig om. Thi i Forhold til Synden fordres der Omvendelse;
i Forhold til Evighedens Trost fordres det Samme, dog i en
mildere Skikkelse, at man vender sig om: til Synderen siger
Lovens Strenghed forfærdende ,,omvend Dig-I til den Lidende
siger Evigheden mildt deeltagende ,,o, vend Dig dog blot om."
Altsaa der fordres, at han vender sig om. Allerede her viser
Evigheden sig som det Omvendte af Timeligheden. Evigheden
forudsætter nemlig, at det naturlige Menneske ingenlunde veed,
hvilket Maalet er, at det tværtimod har den nsande Forestilling
Timeligheden forudsætter, at ethvert Menneske sagtens veed,
hvilket Maalet er, saa Forskjellen mellem Menneske og Men-
neske blot bliver, om det lykkes dem at naae det eller ikke. Der-
imod antager Evigheden, at Forskjellen mellem Menneske
og Menneske er, at den Ene veed, hvilket Maalet er, og styrer
derefter, den Anden veed det ikke, — og styrer der efter, det er,
styrer feil. Du Lidende, hvo Du end er, det falder Dig vistnok
kun altfor let at gjøre Dig forstaaelig for Menneskene i Alminde-
lighed, naar Du klager over Din Lidelse —— selv om de ingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free