- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
186

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186

med dette, at Modgang er Medgang: er Du ikke i Troen be-
sluttet, saa faaer Du dog kun Modgang ud af det.

Tro altsaa, at Modgang er Medgang. Det er vist, der
ventes blot paa, at Du skal troe det. Lad Dig ikke i din Tro
forstyrre af Andre, ,,hav Troen hos Dig selv for G11d« (Rom.
14, 22). Naar den Sofarende er forvisset om, at den Vind,
som nn blæser, fører ham til Maalet — om saa end alle Andre
vilde kalde den Modvind, hvad bryder han sig derom, han kalder
den Medbor. Thi Medbor er den Vind, som fører En til Maalet;
og Medgang er Alt, hvad der fører En til Maalet; og Mod-
gang fører En til ,,Maalet«: altsaa er Modgang Medgang.

At det er glædeligt behøver ikke at udvikles. Den, som
troer paa, at Modgang er Medgang, ham behøver Talen sande-
ligen ikke at forklare, at det er glædeligt. Og Den, som ikke ret
troer derpaa, ham er det vigtigere intet Øieblik at spilde, men
at gribe Troen. Altsaa derom behøve vi ikke at tale, eller dog
kun med et Ord. Tænk Dig da, som ved en Jagt over hele Verden,
alt hvad der ellers kaldes Trøstegr1md opdrevet og samlet, alle
disse Trøstegrnnde, som, ja jeg troer det er saa, de Lykkelige
have opfundet for at blive de Ulykkelige qvit; og tcenk Dig saa
til Sammenligning Evighedens Trøst, denne korte Trøst, som
Bekymringen har opfundet, ligesom den jo ogsaa har opfundet,
at det er en Bekymret, en Lidende, der skal trøste Andre, ikke
en Lykkelig — denne korte Trøst: Modgang er Medgang! Jkke
sandt, Du vil finde det ganske i sin Orden, og i en vis Forstand
vel betænkt, at de menneskelige Trøstegrunde dog ikke give sig
Skin af at knnne gjøre den Sørgende glad, men blot paatage
sig saadan at trøste ham, hvad de da gjøre slet nok? Evigheden
derimod, naar den trøster, saa gjor den glad, dens Trøst er
egentlig Glæden, er den egentlige Glæde Det er med de men-
neskelige Trøstegrnnde, som naar den Syge, der allerede har
havt mange Læger, faaer en ny, der maaskee finder paa noget
Nyt, som et Øieblik frembringer en Smule Forandring, medens
dog strax Alt igjen er det Gamle. Nei, naar Evigheden bliver
hentet til den Syge, da helbreder den ham ikke blot ganske,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free