- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
197

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

197

tryg i det pragtfulde Tempel og horer —— og maaskee bedoms
mer Foredraget. Og hvorfor vil hiint eenfoldige Ord frem-
bringe en ganske anden Virkning? Fordi Doden veed at gjore
sig forstaaet, betrtesfende hvem det er det angaaer, veed at lade
Dig forstaae, at det er ,,Dig", at Du er den Vedkommende,
at det er ingen Anden, ikke Din Nabo eller Gjenbo eller en
anden Mand her i Byen, men at det er »Dig«, der skal doe.

Saaledes i Livets Virkelighed, naar Gud er Den, der ved
Omstændighedernes Hjælp prædiker til Opvækkelse. Men i Guds
Huus, i det pragtfulde Guds Huus naar Præsten prædiker —
til Beroligelse! Jsær da hvis han vilde stræbe at tilfredsstille
de menneskelige eller hvad man saadan kalder Tidens Fordringer.
Thi medens Menneskene i disse Tider blive mere og mere frygt-
agtige, mere og mere bange for selv i Virkeligheden at opleve
det Forfærdelige, givne i Omstændighedernes Vold, saa blive
de derimod mere og mere kræsne i at begjere Veltaleuhedens
Taut. For Alvor vil man Intet hore om det Forfærdelige, man
vil lege det efter, omtrent sont naar i Fredstider Krigerne,
eller vel rettere Ikke-Krigerne, lege Krig; man vil konstnerisk
fordre Alt i Henseende til Omgivelsens 13kjonhed, og konstnerisk
fordre Alt af Taleren, men selv vil man verdsligt og ngndeligt
i Guds Huus sidde ganske tryg, fordi man jo nok veed, at den
Magt har ingen Taler, deti Magt, som kun Styrelsen har, at
gribe et Menneske, at kaste ham hen i Omstændighedernes Vold,
at lade Tilskikkelser, og Provelser, og Aufasgtelser i Alvor prædike
for ham til Opvækkelse.

O, der er i Livets sædvanlige Gang saa Meget, der vil
inddysfe et Menneske, lære ham at sige »J«red og ingen Fare.«
Derfor gaae vi da hen i Guds Huus, for at vækkes af Sovuen
og for at udrives af Fortryllelsen. Men naar der saa igjen stun-
dom i Guds Huus er saa Meget, der vil inddysse osl Endog
hvad der i og for sig selv er Opvækkende, Tanker, Betragtninger,
Forestillinger, kan ved Vanens og Eensformighedens Magt
ganske tabe Betydningen, som en Springfjeder kan tabe Spænd-
stigheden, ved hvilken den dog egentligen kun er hvad den er.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free