- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
198

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

198

Det er jo saaledes, for at komme denne Tales Gjenstand nær-
mere, rigtigt, forsvarligt, det er ligefrem Pligt atter og atter at
indbyde Menneskene til at komme i Herrens Huus, at kalde
paa dem. Men man kan blive saa vant til at hore denne Ind-
bydelse, at den taber sin Betydning, saa man tilsidst udebliver
og det ender med, at Indbydelsen prædiker Kirken tom. Eller
man kan blive saa vant til at hore denne Indbydelse, at den ud-
vikler nsande Forestillinger hos dem, der komme, gjør os vigtige
i egne Tanker, at vi ikke ere som dem, der blive borte, gjør os
selvtilfredse, trygge, fordi den indvikler os i et Sandsebedrag,
som var det, siden vi saa indstændigt indbydes, Gud, der trængte
til os, som var det ikke tværti1nod os, der i Frygt og Bæven
skulde betænke, hvad han kan fordre af os, som var det ikke os,
der i Oprigtighed skulde takke Gud til, at han overhovedet vil
have med os at gjore, at han vil taale og tillade, at vi nærme os
ham, taale, at vi formaste os til at troe, at han bryder sig om
os, at han uden at blnes vil være bekjendt at kaldes vor Gud og
vor Fader.

Saa lad os da denne Sag betræffende engang tale ander-
ledes, idet vi tale over disse Ord af Prædikeren:

Forvar Din Fod, naar Du gaaer til Herrens
Huus.

Forvar Din Fod, naar Du gaaer til Herrens
Huus. Thi det er en hoist ansvarlig Sag at gaae op i Herrens
Huus. Husk paa, at han, som der er tilstede, han er Den, som er
i Himlene — og Du er paa Jorden. Men indbild Dig ikke, at
han i sin Ophoiethed er langt borte: just dette er jo Alvoren og
Ansvaret, at Han, den uendelig Ophøiede, er Dig ganske nær,
nærmere end de Mennesker, Du har daglig om Dig, nærmere
end Din fortroligste Ven, for hvem Du mener ganske at kunne
vise Dig som Du er. Ophoiethed og Fjernhed synes at svare
til hinanden, at den, der er den Ophøiede ogsaa er Dig fjern;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free