- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
215

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

215

Ulyksalig, der i det afgjørende Øieblik fornegter Troen, hvad
er det egentligen Andet end just dette, at han var uklog nok
til at vove sig saa langt ud, at hans Fornegtelse paa en saa af-
gjørende Maade kunde blive vitterlig. Det er altsaa hans Første,
Begyndelsen, der fordommes, men Begyndelsen var jo netop
god; Den, der ikke begynder saaledes, han kommer heller aldrig
til det Herlige, i den piinlige Dod at blive sin Overbeviisning
tro. Klogskabs Synd er at synde saaledes, at man snildt veed at
undgaae Straf, ja snildt veed at give det Skin af det Gode;
Klogskabs Synd er snildt at undgaae enhver Afgjørelse, og der-
ved vinde den Udmærkelse, aldrig at have fornegtet: dette anseer
Verden for noget Overordentligt Thi Verden hader sandeligen
ikke det Onde, derimod afskyer og hader den det Ukloge, det er
den elsker det Onde. — — ,,See, vi have forladt alle Ting og
fulgt Dig« — og vi, hvad skulle vi have?

,,See, vi have forladt alle Ting og fulgt Dig.«
Apostelen Peder er ingen Yngling, der saadan ved Livets Be-
gyndelse taler sværmersk saadan om det at forlade alle Ting.
Han vidste ret godt selv, hvad han forstod derved, og vi vide,
hvor sandt det var, da han sagde det, hvor sandt det blev ved
hans senere Liv, hvor sandt det er, at Apostelen havde forladt
alle Ting.

Han forlod sin vante Syssel, et stille borgerligt Liv, der,
nøiet med det tarvelige Udkomme, hendroges i Tryghed; han
forlod den beroligende Tillid til det Sandsynlige, indenfor
hvilken som oftest et Menneske har sit Liv, uforsogt i Andet
end hvad der saadan som oftest slaaer til: han forlod det
Visse og valgte det Uvisse. Thi Christus, for hvis Efter-
folgelses Skyld han forlod Alt, var ingen formuende Mand,
der kunde give sine Disciple noget vist om Aaret, eller sikkre
dem en fast Stilling og et Levebrød — Han, den Fattigste as
Alle, Han, der for sit eget Livs Vedkommende kun var sikker
paa Eet: at Han skulde opoffres Men saasnart Christus kaldte
ham, forlod han alt Dette, som skrevet staaer Matth. 4, 20.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:13 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free