Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Dette var en hoimodig Beslutning, og vi maae ikke tænke os
Peder, et Menneske som vi, uden at maaskee ogsaa et Øieblik
det Lavere i ham har været tilrede med Betænkeligheder og
Bekymringer; thi saaledes er det sande Store ikke, det er ikke,
uden Bekymringerne og Betænkelighederne, men er just hvad
det er ved at overvinde disse. Han fattede imidlertid den hois
modige Beslntning at forlade alt Dette. Men Vanskeligheden
for det Hoimodige er altid dobbelt, først den i sig selv at seire
over det Lave og Jordiske· Naar saa Dette er gjort, saa kommer
den næste Vanskelighed, at til enhver Tid de Medlevende finde
det Hoimodige saa taabeligt og daarligt. Thi at En vælger
et Liv, hvorved han vinder mange Fordele (hvilket ingenlunde
er hoimodigt), det beundrer Verden; men at En opgiver alle
Fordele, endog den at være æret af Verden (hvilket just er det
Hoimodige), det finder Verden saa latterligt. — Peder forlod
altsaa det Visse og valgte det Uvisse, at være Christi Discipel,
Hans Discipel, som ikke selv havde det, hvortil Han kunde hælde
sit Hoved. Peder valgte det Uvisse, og dog nei, han valgte ikke
det Uvisse. Den, han knyttede sig til, var ingen Eventyrer, der
holdt Muligheden ligeligt aaben: Muligheden til at blive noget
Stort i Verden, og Muligheden af at tabe Alt. Christus lod ikke
Disciplene uvisse om, hvad der ventede dem og Ham — den visse
Undergang. Peder valgte altsaa den visse Undergang-
Han forlod Slægt og Venner og Jcevnlige, de
Begreber og Forestillinger, i hvilke hans Omgangs-
kreds har havt deres Liv, han blev mere fremmed
for dem end Den er, der taler et fremmed Sprog.
Thi dette er en endnu høiere, en uendeligere Forskjel end en
Sprogsorskjel, den mellem Tvende, af hvilke den Ene kun tænker
paa og taler om det Himmelske, om Guds Rige og hans Ret-
færdighed, den Anden kun om Udkommet og Levebrod og Hustru
og Børn, og hvad Nyt der er i Staden, og om at blive til Noget
i Verden. Han forlod alt Dette, om end Slægt og Venner i
Begyndelsen vel i deres Sprog have fundet det sært og over-
spændt af ham, og derfor forvandlet sig til hans Uvenner, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>