- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
230

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

230

Ordet anderledes; uforandret som en Afdod, rolig som Evig-
heden gjentager han ,,naar".

Alle Ting maae tjene os til Gode — naar vi
elske Gud.

Tænk Dig et Menneske, den Elendigste af Alle — men-
neskelig Deeltagelse har allerede længst opgivet og forladt ham,
tor, ak for dens egen Skyld, ikke komme ham nær, ønsker, ak
for dens egen Skyld, blot at blive uvidende om al hans Elen-
dighed, og derved om, at det virkeligen kan hænde et Menneske
at blive saa elendig: turde nu han sige ,,mig vederfares kun
Ondt, hvoraf der bestandigt blot kommer mere Ondt"? In-
genlunde — ja, hvis han ikke elsker Gud, saa kan han have Ret
deri; men saa er Talen jo ogsaa om noget ganske Andet end om
Det, hvorom han taler. Thi dette, ikke at elske Gud, er, gud-
dommelig forstaaet, et Menneskes afgjorte Elendighed, hvad
enten han saa forøvrigt er lykkelig eller ulykkelig. Hvad derimod
det menneskelige Sprog kalder Nod, Gjenvordighed, Lidelse,
idel Elendighed: det kan endnu Alt tjene et Menneske til Gode
— naar han elsker Gud.

Det er dog et besynderligt Dobbeltvæsen dette Naar. Dog
saaledes er det jo i sin Orden; thi, ikke sandt, Bodsprædikanten,
hvis han er den sande, er altid ogsaa Trosteren, der veed at
troste og at holde ud, længe efter at menneskelig Hjælp er for-
gjeves og har opgivet den Lidende. Derfor elskes han lige saa
meget som han frygtes. J Fortvivlelsens morke Nat, naar et-
hvert Lys gik ud for den Lidende —— der er endnu et Sted, hvor
Lyset holdes tændt, det er ad den Vei den Fortvivlende skal,
der er Udveien: ,,naar" Du elsker Gud. J Troftesloshedens
frygtelige Øieblik naar der ikke mere er Tale eller Tanke om
nogen Eftersætning, men Meningen menneskelig talt er ude
— der er endnu een Sætning tilbage, en modig Trostens Sæt-
ning, som behjertet trænger ind i det Forsærdeligste og skasfer
ny Mening: ,,naar" Du elsker Gud. J Afgjorthedens rædsomme
Øieblik, naar der, menneskelig talt, ingen Vending mere er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free