- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
233

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

233

en Skarphed i at begribe, en Klarhed i at fremstille, hvis Lige
aldrig var seet og aldrig blev seet, en Tænker; han har grun-
det over Guds Væsen, at Gud er Kjerlighed, han har grun-
det over hvad deraf folger, at altsaa Verden maa være den
bedste, og alle Ting tjene til Gode. Og hvad han har udgrun-
det har han nedlagt i et Skrift, som ansees for hele Slægtens
Eiendom, dens Stolthed; det er oversat i alle Sprog, anføres
ved alle Leiligheder i Videnskaben, lægges til Grund for Fore-
læsninger, og fra dette Skrift hente Præsterne deres Beviser.
Denne Tænker har hidtil levet som ukjendt med Verden, om-
fredet af Begunstigelse, hvad jo er den videnskabelige Gransk-
nings Fornødenhed. Da skeer det ham, at han rives ud i en
Afgjørelse; han maa handle i en vanskelig Sag og i et afgjo-
rende Øieblik Og denne Handling drager en Følge efter sig
som han mindst havde ventet den, en Følge, der styrter ham
selv og flere Andre i Elendighed Det er Følgen af hans Hand-
ling — og dog er han forvisset om, at han ikke kunde handle
anderledes, end han, efter den redeligste Overveielse, har handlet.
Her er altsaa ikke blot Tale om en Ulykke, men om, at han er
Skyld deri, hvor uskyldig han end veed fig. Nu er han saaret;
der vaagner en Tvivl i hans Sjel, om Dette ogsaa kan tjene
ham til Gode. Og denne Tvivl tager strax i ham, Tænkeren,
Tænkningens Retning: om Gud ogsaa er Kjerlighed —- thi i
den Troende tager Tvivlen en anden Retning, Selvbekymrins
gens. Bekymringen faaer imidlertid mere og mere Magt over
ham, saa han tilsidst hverken veed ud eller ind. J denne Til-
stand henvender han sig til en Præst, der ikke kjender ham per-
sonligt. Han aabner sig for ham, og søger Trost. Den Geistlige,
der har fulgt nied Tiden og er saadan Tænker, vil nu bevise
ham, at ogsaa Dette maa være det Bedste, maa tjene ham til
Gode, da Gud er Kjerlighedz men snart forvisser han sig om,
at han ikke er Mand for i Tanke-Strid at tage det op med denne
Ubekjendte. Efter nogle forgjeves Forng siger den Geistlige:
,,ja, saa veed jeg kun eet Raad; der er et Skrift om Guds Kjer-
lighed af Den og Den, læs det, studeer det, kan det ikke hjælpe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free