Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
den eller med at ønske den beviist —— frygt den, den er kun
altfor vis; tvivl ikke, om Du er udødelig, skjælv, thi Dit er
udødelig.«
Ordene ere af Paulus, og formodentligen ere vel baade
Pharisæer og Sadducæer blevne lige vrede paa ham. Skriften
fortæller udtrykkelig, at Sadducæerne, som ikke antoge Udøde-
ligheden, bleve forbittrede, naar Paulns talte om Udødelighed;
men skulde det dog ikke især have ligget i Maaden, paa hvilken
han talte, saa Pharisæerne væsentligen ere blevne ligesaa op-
bragte? Der havde jo for Paulus været den gnnstigste Leilig-
hed, ja der laae jo i Omstændighederne som en Opfordring til
ham, det var næsten som fordrede Tiden af ham: at fremsætte
nogle Beviser for Sjelens Udødelighed Havde han gjort det,
indbudt til et Møde, hvor han agtede at holde nogle Foredrag
over Beviserne for Sjelens Udødelighed: nu, endog 3addu-
cæerne havde vel Intet havt at indvende derimod. Som viden-
skabeligen Dannede havde de formodentlig været frisindede
nok til at tænke som saa ,,uagtet vi negte Sjelens Udødelighed,
saa maa der dog ogsaa paa den anden Side kunne siges Noget
fra den anden Side, man kan jo høre paa ham". Men saaledes
at styrte eller vælte sig ind paa En med det Spørgsmaal om
Retfærdige og Uretfærdige, saaledes aldeles at forrykke Stand-
punktet, at forlade det Videnskabelige for at gaae over til det
Personlige: ja, hvo kan forundre sig, at man bliver forbittret
over en saadan Adfærd! Man kommer sammen som dannede
Mænd, en Kreds af Alvorlige, der ville høre Noget om Udøde-
ligheden, om der er en Udødelighed, om der virkelig er en Udøde-
lighed, en personlig Udødelighed, om man virkeligen vil komme
til at kjende hinanden igjen, om hvad man skal fordrive Tiden
med i Evigheden, om det virkeligen er saa, at hist i de høithvæl-
vede Sale, der finder man sig selv igjen i høistegen Person,
sit Livs lykkeligste Øieblikke, da man stod Brud, da man for-
tryllede Alle i det Venskabelige, indvirkede i Erindringens Ta-
peter —— og saa, istedetfor alt Dette, istedetfor at passere en
behagelig Time, og som Alvorlig bag efter at kunne sige ,,det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
