- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
246

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246

til at indove den Konst at see gysende ud, medens man gyser
paa et andet Menneskes Vegne-

Dog Den, der saaledes er bleven saa ganske sikker, saa
sikker paa Haanden, idet han haandterer dette evigt afgjørende
Spørgsmaal (beundringsvcerdigere end en Operateurs Sikker-
hed i at bruge Kniven, thi i Forhold til hiint Spørgsmaal om
en evig Salighed, er det umuligt at skjcere en Anden, uden at
skjære sig selv), han har dog vel ikke altid været saa sikker. Han
har altsaa i Tidens Løb forandret sig. Og det forstaaer sig,
et Menneske forandrer sig jo i Tidens Løb. See, naar et Men-
neske bliver ældre, da indtræder der i legemlig Henseende en
Forandring: Hndens fine Fløiel bliver rynket Skind, de bløde
Forbindelser i Leddemodene stivne, Senerne forhcerdes, Knok-
lerne forstene —— er denne Forandring, denne Sikkerhed, er den
til det Bedre? Den unge Pige, der engang rødmede, blot hun
hørte ,,hans" Navn ncevne, rødmede, naar hnn i Eenrum næv-
nede det hoit; den unge Pige, hvis Hjerte bankede heftigt,
hver Gang Uhret faldt til Slag ved den Time, ,,han" skulde
komme; den unge Pige, der engang gos ved Tanken derom og
blev søvnløs ved at have gjort det, med den mindste, mindste
Ubetydelighed at have mishaget ham; den unge Pige, der en-
gang blev kold som Døden af Angest over, at ,,han« et Øie-
blik havde været mindre kjerlig mod hende end ellers: denne
unge Pige er nu i mange Aar gift med ham. Nu er hun bleven
sikker, sikker paa, at hun sagtens er god nok til ham; hnn mærker
ingen af disse jomfruelige Fornemmelser, hun er for sit Vedkom-
mende ganske sikker; hun behager sig selv — skulde det og vcere
saa, at hun ikke behagede, ncer havde jeg sagt ,,den Elskede-O
men derom er jo ikke mere Tale, hun har ingen Elsket, skjøndt
hun har ham til Mand; hun er blot beskjeftiget med at bedømme
andre Koner; hun behager sig ganske selv i sin forandrede Til-
stand, hun end ikke som hiin Gamle, der gik bøiet, og hvis Skjæg
naaede til Knæerne, som da han blev spurgt, hvorfor han var saa
bedrøvet, svarede, idet han opløftede Hænderne ,,jeg har tabt
min Ungdom paa Jorden, og jeg søger den nu overalt« —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free