- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
247

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

247

hun søger Jntetz hun, der engang søgte, ak, med hele Forelskel-
sens Inderlighed, at behage, hun behager sig selv, hun er ganske
sikker. Er denne Sikkerhed en Forandring til det Bedrel

Nei, viig bort fordærvelige Sikkerhed, frels mig, o Gud,
sra nogensinde at blive ganske sikker, bevar mig kun indtil det
Yderste i Usikkerheden, at det da, hvis jeg annammer Salig-
heden, maatte være ganske sikkert, at jeg faaer den af Naade!
Thi dette er da et tomt Spilfægteri, at forsikkre, at man troer,
at det er af Naade — og saa dog at være ganske sikker. Det sande,
det væsentlige Udtryk for, at det er af Naade, er netop Usikker-
hedens Frygt og Bæven. Der ligger Troen, lige langt, netop
lige langt sra Fortvivlelse og fra Sikkerhed. Den, som narrer
sit Liv hen, uden at tænke paa Udodelig«hed, han kan maaskee
dog ikke siges at foragte det høieste Gode; men Den, der blev
ganske sikker, han foragter det. Den, der henleflede sit Liv, han
kan vel siges at forskjertse sin lldodelighedz men Den, der blev
ganske sikker, forskjertsede den dog rædsommere. Evige Gud,
bevar derfor min dybeste Bekymring taus i mit eget Inderste,
kun forstaaet af Dig, at jeg aldrig taler til noget Menneske lige-
frem derom. Thi ellers skulde jeg vel snart drive det til at blive
lige saa sikker som nogle Andre, sikkrere end adskillige Andre
— og ganske sikker; blive ovet i Forsikkringer og Forsikkringer
indtil jeg blev ganske sikker. Bevar mig for Menneskene, og
bevar mig fra at bedrage noget andet Menneske; thi dette Be-
drag ligger kun altfor nær, naar man behandler sit Guds-Forhold
som var det et ligefremt Forhold til andre Mennesker, at man
kommer ind i Sammenligning og menneskelig Sikkerhed. Hvis
der var En, som af Mange ansaaes for sjelden LEdel og Ret-
skaffen, og han vilde vedblive i Frygt og Bæven at forarbeide
sin Saligheds Sag: da vilde de Andre blive vrede paa ham.
De vilde nemlig have hans Sikkerhed som Paaskud for deres
Tryghed, og de vilde, at deres Tryghed skulde være hans Sikker-
hed. Men, Du min Gud og Fader, det Spørgsmaal om min
Salighed angaaer jo dog intet andet Menneske, men kun mig
— og Dig. Skulde der saa ikke maatte blive Usikkerhed i Frygt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free