- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
252

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252

over disse Ord uden at bestemme dette ,,nu« og dette ,,da«,
er lige saa intetsigende, som i Jndbildningen at reise fra een
Planet til en anden-

Vi ere mt Frelsen nærmere — end da vi bleve
Troende.

Til enhver Bestemmelse af Sted fordres altid to Punkter.
At sige om en By, den ligger ,,der«, om en Vei, den løber
,,der«, om en Mand han boer ,,der«, er at gjore Nar af Den,
man taler med, og at gjore Nar af sig selv, hvis man ikke havde
til Hensigt at gjække den Anden, men meente at tale alvorlig.
Der maa, hvis der skal være Mening og Alvor i Talen, og hvis
Den, der tales til, skal have Gavn deraf, være eet Punkt givet,
som han veed, hvor er, i Forhold til hvilket man saa bestemmer
,,der«. Derfor farer jo den Fremmede vild i Ørkenen, og derfor
bliver et Menneske svimmel paa Havet, fordi han intet ,,der«
har, i Forhold til hvilket han kan bestemme, hvor han er, eller
fordi han intet Punkt har, i Forhold til hvilket han kan be-
stemme ,,der«.

Det Samme gjælder om Tidens Bestemmelse Skal jeg
bestemme, hvor jeg ,,nu« er, maa jeg have et andet Tidspunkt
bestemt, i Forhold til hvilket jeg bestemmer dette ,,nu". Der-
for indeholde de som Gjenstand for denne Tale valgte Ord
ogsaa ganske rigtigt en anden Bestemmelse, ved Hjælp af hvilken
de Talende bestemmer dette ,,nu": vi ere ,,nu« Frelsen nær-
mere end »da« vi bleve Troende. Dette er der jo ypperlig Mening
i. Naar en Mand siger »jeg er nu videre i det og det Arbeide
end da jeg begyndte-O saa er deri Mening og Tidens Bestem-
melse; han har eet Tidspnnkt, ved Hjælp af hvilket det staaer
fast, at han er begyndt, og han maaler Afstanden fra Begyndelsen
for at see, hvor han nn er, Men dersom denne Mand aldrig havde
begyndt paa dette Arbeide, ja, saa er hans Tale meningslos:
det er meningslost at sige, man er ,,nu« nærmere end ,,da«
man begyndte, naar man slet ikke begyndte. Og dersom En,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free