- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
263

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

263

gjerer som den hoieste Lon? At faae sit Navn indskrevet udøde-
ligt i Historiens Aarboger· Men, at den Forhaanede, just ved
at lide Forhaanelse, faaer den Hoiestes Lon, faaer sit Navn
indskrevet i Livsens Bog! Thi vistnok ere vi Alle udodelige,
ogsaa de, der gjore Uret, ogsaa den Ugudeligste af alle Ugudelige.
Men at faae sit Navn indskrevet i Livsens Bog: saligt at lide
Forhaanelse for en god Sag! Ja saligt, salige Trøst, salige Glæde!

Dog til hvem henvender Talen sig, hvor er den, har den
ikke ganske forglemt sig selvl Maaskee er der i denne høistærede
Forsamling slet ingen Forhaanet tilstede; maaskee, dog nei,
det er jo en Umulighed, hvor turde en Forhaanet vove sig ind
i denne hoistærede Forsamling! Man kan jo dog ikke paa een
Gang være forhaanet og saa være med der, hvor de Ærede
og Anseete samles. En Forhaanet er jo som en Spedalsk, hans
Plads ham anviist blandt Gravene, skyet af Enhver. ,,Ja, men
det er for en god Sag han forhaanes.« Men af hvem forhaanes
han da ? Det kan jo dog ikke være af dem, som selv ere foragtede;
thi dette er at være blandt de Anseete. Og den Forhaanede kan
jo dog heller ikke paa een Gang være forhaanet og tillige af de
Samme, som forhaane ham, æret, fordi han forhaanes for en
god Sag; de samme Mennesker kunde jo dog ikke, end ikke i
Comedien, paa een Gang bruges paa to Steder: til at forhaane
ham og til at ære ham, fordi han bliver forhaanet. Besynder-
lige Vanskelighed! Og besynderligt, den Vanskelighed frem-
kommer slet ikke, naar man betragter Historien. See, hiint
Sandhedens Vidne; dei er nu flere Aarhundreder siden han le-
vede, men da han levede, da blev han forhaanet og forfulgt-
Han havde i at tjene Sandheden faaet for langt et Forspring,
til at den hinkende Retfærdighed kunde indhente ham saa længe
han levede, tilmed da han, uden et eneste Øieblik at nole efter
Retfærdighedens Hinken, hver Dag gjorde Kæmpeskridt fremad.
Saa dode han og blev stille i Graven — da indhentede den hin-
kende Retfærdighed ham: hans Navn æres og prises i Histo-
rienz vi ere nu saa vante til at ære og prise det, at vel tilsidst
Nogen tager feil og troer, han var æret og anseet, da han levede-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free