- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
270

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

270

Levende — og de Levende, det er jo den allerseneste Tid. Var
det en Forsamling af Ynglinge, der taltes til, saa vilde man
vel sige »den aller allerseneste Tid-O thi da de Gamle og de
Ældre ikke vare tilstede, saa kan man jo gjerne afstrasfe dem,
— men isærdeleshed de Afdode, dem afstraffer man paa Livet,
trods den skjonne Regel kun at tale godt om de Afdode.

Saaledes nu med Christendommens Lære om, at det er
saligt at lide Forhaanelse. Zkal dette siges i et Virkelighedens
Øieblik, saa maa Talen jo forefinde en Samling af Oieblikkets
LErede og Anseete· Er det da til en saadan Forsamling, den
henvender sig, saa kommer Christendommens salige Trøst,
dens Glæde til at lyde som den dybeste Spot. Dette ligger
ikke i Talen. Men vanskeligt skulde vistnok en Digter opfinde
mangen dybere Spot end denne: Christendommens Lære om
Salighed foredraget for en Samling af — Christne, som have
deres Liv i ganske andre Bestemmelser, og som altsaa, skjondt
de kalde sig Christne, helst vilde betakke sig for den Art Trøst,
og som formodentligen vilde finde, at det var til at blive gal
over, at Det skulde være Trøsten, det som de meest af Alt gruede
for. Tænk Dig en Forsamling af verds,ligsindede, frygtagtige
Mennesker, hvis hoieste Lov var i Alt et Trældoms-Hensyn
til hvad Andre, hvad ,,man« vil sige og dommez hvis eneste
Bekymring var hiin uchristelige, at ,,man overalt taler vel
oin« dem; hvis benndrede Formaal var at være ganske som
de Andre; hvis eneste begeistrende og hvis eneste skrækindjagende
Forestilling var Flertallet, Mængden, dens Bifald — dens
Mishag: tænk Dig en saadan Forsamling eller Mængde af
Menneskefrygtens Tilbedere og Dyrkere, altsaa en Forsamling
af LErede og Anseete (thi hvorledes skulde saadanne Mennesker
ikke ære og ansee hinanden, at ære den Anden er jo at smigre
sig selv!) — og tænk Tig, at denne Forsamling, det skal (ja,
som der staaer i Komedien) det skal være Christne. For denne
christne Forsamling prædikes der over disse Ord: det er saligt
at lide Forhaanelse for en god Sag!

Men det er saligt at lide Forhaanelse for en god Sag!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free