- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
278

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

278

seiret, jeg troer paa Ham. Vil Nogen sige til mig »men dersom!«,
det forstaaer jeg ikke mere. Jeg har forstaaet det een Gang,
i Llfgjorelsetis Øieblik, nu forstaaer jeg det ikke mere. Vil Nogen
blive angest og bange paa mine Vegne, at jeg paa et ,,dersom«
eller trods et »derfom« har vovet mig saaledes ud: da beklage
han ikke mig, men hellere sig selv. Jeg lever ikke paa noget der-
som. Jeg har stik imod et dersom, ængstet af dette dersom, vovet
mig nd (det kaldes at vove), nu troer jeg. Men Det, som først
maa forstaaes, inden man griber Troen, det Ord dersom, det
er saa igjen det Ord og det hvad Troen mindst sorstaaer."

Saaledes maatte vel den Enkelte tale. Og lad ham saa
tale videre, at han kan fortolke dette Led i hiint Skriftsted, det
Led, som ellers aldrig fortolkes. Det er vistnok ingen bestemt
Enkelt her taler, hverken Dig eller mig, det er saaledes et dig-
terisk Forsogz kun dette vil Talen, den vil gjøre det aabenbart,
hvorledes der tales som Enkelt.

»Jeg har benndret hvad Ædelt og Stort og Herligt der
er frembragt blandt Mennesker. Jkke mener jeg, at jeg kjender
det Altsammen, men jeg veed, at i Forhold til hvad jeg har
kjendt deraf, er min Sjel ikke ubekjendt med Beundringens
Lyst, dens salige Glæde, dens paa een Gang nedtrykkende og
oploftende Glæde, saa jeg veed hvad det er at beundre. Maa-
skee er det kun lidt af det Store jeg har kjendt, det gjør her In-
tet til Sagen; ja, hvis det var saa, det vilde i denne Forbindelse
(hvor der ikke er Tale om hvor Meget man har beundret, men
om hvor meget man har beundret Det man har benndret)
snarere gjøre til end fra, hvis det var saa, at jeg med heel Hen-
givenhed, glad, begeistret har benndret det Lidet jeg kjendte.
Jeg har, for at tage hvad der vel, menneskelig talt, staaer eneste
i Verden, og hvad man jo ogsaa pleier at rykke Christendom-
men nærmest, jeg har beundret hiin Oldtidens ædle, eenfoldige
Vise. Ved at læse om ham har mit Hjerte banket heftigt som
hiin Ynglings, naar han samtalede med ham; Tanken om ham
har været min Ungdoms Begeistring og udfyldt min Sjelz jeg
har længtes efter Samtalen med ham ganske anderledes end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free