- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
279

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

279

efter at tale med noget Menneske, med hvem jeg nogensinde
har talet; jeg har fra Selskabet med Tem, der have begrebet
Alt og vide at tale om alt Muligt, mange mange Gange sukket
efter hans Uvidenhed, og efter at høre ham, der altid sagde
det Samme — »og om det Samme«. Jeg har beundret hans
Viisdom, at han i Viisdom blev eenfoldig! At han i Viisdom
blev eenfoldig, saa han kunde fange de Klogel At han i Viisdom
blev eenfoldig, saa han uden at have mange Tanker og uden at
gjøre mange Ord kunde offre sit Liv i Sandhedens Tjeneste:
o, rørende Eensoldighedl At han med Døden før Øine talte
om sig selv, den Domfældte, lige saa eenfoldigt som nogensinde
paa Torvet med en Forbigaaende om det meest Dagligez at
han med Giftbægeret i Haanden, bevarende den skjønne Fest-
lighed, talte lige saa eenfoldigt som nogensinde ved Gjestebudet:
o, ophøiede Eenfoldighedl — Men jeg har aldrig troet paa ham,
det er aldrig faldet mig ind. Jeg finder det og ikke Viisdom
eller Dybsind at være, at anstille en Sammenligning mellem
ham, den eenfoldige Vise, og Ham, paa hvem jeg troer: jeg
finder det er Gudsbespottelse. Saasnart jeg betænker min Sa-
ligheds Sag, da er han, den eenfoldige Vise, mig en høist lige-
gyldig Person, en reen Ubetydelighed, et Intet. Jeg kunde
heller ikke, ikke faae det ind i mit Hoved eller i mit Hjerte ei
heller over mine Læber at svare paa det — gudsbespottelige
Spørgsmaal, hvem jeg skylder meest af disse Tvende: den
eenfoldige Vise eller Ham, paa hvem jeg troer. Men derimod
kan jeg sandeligen svare paa det Spørgsmaal, hvem jeg skylder
meest — skulde jeg ikke vide, hvem jeg skylder meest, meest af
Alle, meest uden al Sammenligning Ham nemlig, paa hvem
jeg har troet, Han, der har sat sit Liv til ogsaa for mig; sat Li-
vet til, ikke som et Menneske kan gjøre det for et andet, for at
bevare den Andens Liv, nei for at give mig Livet. Thi uden
Ham er det ligegyldigt enten jeg lever eller døer, en tom Tale-
maade, at En har frelst mit Liv, naar dette Liv, han frelste
mig, dog er at være død. Men Han er Livet, Ham skylder jeg,
evig forstaaet, Livet, Ham paa hvem jeg troer."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free