- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
283

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

283

forer Næringen med sig — o, saa nær er den, det siger jo
Ordet, saa nær er den, naar blot Trangen er der. Traugen
fører Næringen med sig, ikke ved sig selv, som frembragte
Trangen Næringen, men i Kraft af en Guds Bestemmelse,
der føier dette, Trangeu og Næringen, sammen, saa man alt-
saa, naar man siger Dette er saaledes, maa tilfoie, saa vist
som der er en Gud til; thi var Gud ikke til, saa var Dette heller
ikke saaledes. Lad Dig ikke bedrage af det Tilsyneladende. Det
daglige Sprog mellem Menneske og Menneske indeholder megen
Skuffelse. Naar saaledes En siger «jeg havde fuldt besluttet at
vove Det og Det for den og den Sag, men saa var det Den
og Den, der fik mig fra min Beslutning«: saa lyder dette meget
antageligt. Men Den, der kjender det menneskelige Hjerte,
seer meget godt Sammenhænget: Manden har ikke i dybeste
Forstand været besluttet; thi saa havde han ikke henvendt sig
til Den og Den, men handlet. Den, hvem en Forelskelse ikke
gjor taus, er ikke forelsket, og ligesaa med den sande Beslutning
Saaledes ogsaa naar En, der lever i Christenheden, siger, han
vilde saa gjerne troe, naar han blot kunde faae det bestemt,
hvad han skal troe. Det lyder meget antageligt, og dog er der
Svig deri; han vil ikke ud i de Farer og Llfgjorelser, hvor Troen
bliver til, han vil ikke blive ene, ene i Aandens Livssare, derfor
taler han om denne Vanskelighed ; han vil ikke i sin Sjels Angest
sætte Alt paa Spil, derfor taler han anderledes. Thi Han, der
er Troens Gjenstand, Han er dog vel et Menneske adskilligt
nærmere end paa en Afstand af atten hundrede Aar, gjennem
Traditionens Dykker-Forbindelse, eller, hvis her blev mindste
Tvivl, gjennem atten Aarhundreders Sinkerier og mulige Mis-
forstaaelser. Den nærmeste Vei, det er Livsfarensz den mage-
ligste, som dog ikke forer til Troen er, at faae travlt med, at man
ikke kan faae det historisk bestemt, hvad det er man skal troe.
Den sikkreste Efterretning faaes i Livsfaren, hvor man hører
(det, man i Grunden veed) med en Tydelighed, som kun Livs-
fare giver; thi i Livsfare bliver mau uendelig lydhor, og er det
man skal hore uendelig nær. Enhver, der lever i Christenheden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free