- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
304

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

304

Bifald, naar han kunde hitte paa en ny Forhaanelse, hvorledes
der ikke var mindste Tale mere, end ikke Tanke om Hans Uskyl-
dighed, om Hans Hellighed, hvorledes det eneste formildende
Ord, der blev talt, var det ynkende: see hvilket Menneske! —
Sæt jeg havde levet samtidig med det rædsomme Optrin, sæt
jeg havde været tilstede i ,,Mængden«, som sorhaanede Ham
og spyttede paa Ham! Sæt jeg havde været tilstede i Mængden
— thi dette tor jeg dog ikke tiltroe mig, at jeg blandt en heel
Slægt skulde have været een af Tolv — sæt jeg havde været
tilstede! Nu, men dette kan jeg heller ikke troe om mig selv,
at jeg skulde have været tilstede for at deeltage i Forhaanelsen.
Men sæt nu, at de Omkringstaaende bleve opmærksomme paa
mig, at jeg ikke deeltog — o, jeg seer allerede disse vilde Blikke,
seer Angrebet et Øieblik vendt mod mig, jeg hører allerede
Skriget ,,ogsaa— han er en Gallilæer, en Tilhænger, slaae ham
ihjel, eller lad ham deeltage i Forhaanelsen, i Folkets Sag!"
Forbarmende Gud! Ak, hvor Mange er der vel i hver Slægt,
som have Mod til at vedstaae en Overbeviisning, naar det gjæl-
der Forhaanelsens Fare, naar det gjælder Liv og Dod, og naar
tilmed Farens Afgjorelse saa nventet staaer forfærdeligt over
En! Og jeg, som dog ikke var en Troende, en Tilhænger, hvor-
fra skulde jeg faae Kraft til at vove, eller hvor skulde det være
muligt, at jeg i det Øieblik blev en Troende, saa Farens Af-
gjorelse skulde om end paa en anden Maade hjælpe mig lige
saa vidunderligt som den hjalp Roveren paa Korsetz og dersom
jeg ikke saaledes forandredes, hvorfra skulde jeg faae Mod til
at vove dette for En, der dog var mig en Fremmed! Forbar-
mende Gud, saa havde jeg vel deeltaget i Forhaanelsen —
for at frelse mit Liv, jeg havde skreget med »Hans Blod komme
over mig« — for at frelse mit Liv; ja, det er sandt, det var for
at frelse mit Liv! O, jeg veed nok, at Præsten taler anderledes;
naar han taler, da skildrer han hine Samtidiges rædsomme
Forblindethed — men vi, der ere tilstede i hans Prædiken, vi
ere ikke saadanne Mennesker. Maaskee nænner Præsten ikke at
tale haardt til os — ja, og om jeg var Præsten, jeg vilde heller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free