- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
305

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

805

ikke tale anderledes, jeg turde ikke sige til noget andet Men-
neske, at han vilde have handlet saaledes, der er Ting som det
ene Menneske ikke tor sige det andet. O, men til mig selv tor
jeg nok sige, og maa jeg destovcerre sige det: mig var det ikke
gaaet bedre end Menneskenes Mængde!"

Saaledes talte Du med Dig selv. Og jo mere Du hen-
gav Dig i disse Tanker, desto mere seirede Længselen i Dig
efter Samfundet med Ham den Hellige, og Du sagde til Dig
selv: jeg længes hjerteligen efter dette Maaltid; bort fra denne
onde Verden, hvor Synden over Herredømmet, vil jeg længes
efter Samfundet med Ham! Bort fra den; dog saa let gaaer
det jo ikke. Jeg kan onske mig bort fra Verdens Forfængelighed
og Forkrænkelighed, og formaaer end et Ønske det ikke, saa
formaaer dog den hjertelige Længsel efter det Evige at fore mig
bort; thi i selve Længselen er det Evige, ligesom Gud er i den
Sorg, som er efter ham. Men Synden har en egen Magt til
at holde igjen, den har et Tilgodehavende at fordre, en Skyld
den vil have betalt af Syndereu, forend den slipper ham. Og
Synden veed at staae paa sin Ret, den lader sig sandeligen ikke
bedrage ved løse Ord, ikke om Menneskene ganske afskaffede
Ordet ,,Synd" og satte Svaghed istedet, ikke om det end efter
den strengeste Sprogbrug kun var Svaghed, hvori et Menneske
blev skyldig. Men derfor længes jeg desto hjerteligere efter at
fornye mit Samfund med Ham, der har gjort Fyldest ogsaa
for min Synd, gjort Fyldest for hver den mindste min virke-
lige Synd, men ogsaa for den, som maaskee lurer dybest i min
Sjel, uden at jeg end er mig det bevidst, og som dog muligen
skulde bryde frem, naar jeg fortes i den forfærdeligste Afgjo-
relse. Thi vare vel hine Joder storre Forbrydere end andre Men-
nesker, o, nei, men det, at de vare samtidige med den Hellige,
gjorde deres Forbrydelse saa uendelig forfærdeligere-

Jeg længes hjerteligen efter dette Maaltid, efter dette
Maaltid, der er til Hans Jhukommelse. Men naar da saa En
med hjertelig Længsel har deeltaget i Nadveren, er faa Læng-
selen stillet, skal saa Længselen aftage, idet han gaaer derfra?

S. Kierkegaard x 20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:13 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free