- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
318

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

318

Forandring og Afgjørelse — ja, som var Alt tabt hvis Foran-
dringen og Afgjørelsen ikke skeete endnu idag. Saa give Du
da dem, der idag her ere forsamlede, dem, som, uden al ud-
vortes Opfordring vel derfor desto inderligere, have besluttet
endnu idag at søge Forligelsen med Dig i Syndernes Bekjen-
delse, dem give Du, at denne Dag maatte være dem til sand
Velsignelse, at de maae have hørt Hans Røst, hvem Du sendte
til Verden, den gode Hyrdes Røst, at Han maatte kjende dem,
og at de da maatte følge Ham.

Joh. X, 27. ,,Mine Faar høre min Røst, og jeg kjen-
der dem, og de følge mig.«

Naar Menigheden paa de hellige Dage samler sig i Her-
rens Huus, da har Gud jo selv budet og befalet det saaledes.
Jdag derimod er det ingen Helligdag; og dog har en lille Kreds
samlet sig her i Helligdommen, altsaa ikke fordi det er befalet
Alle (da det Ingen er befalet), men fordi hver Enkelt af de Til-
stedeværende, om end paa forskjellig Maade, særligen maa
have følt Trang til netop idag at søge her hen. Thi idag er det
ingen Helligdag, idag gaaer ellers Enhver til sin Ager, til sit
Kjobmandskab, til sit Arbeide; kun disse Enkelte gik idag til
Herrens Huus. — Saa forlod da den Enkelte sit Hjem for at
gaae herhen. Naar paa en hellig Dag Den, der selv gaaer til
Kirke, møder en Forbigaaende, da falder det ham uvilkaarligt
ind, at denne Forbigaaende vel ogsaa gaaer til Kirke; thi paa
en Helligdag, selv om det langtfra altid er Tilfældet, er den
Forbigaaende: En, som gaaer til Kirke. Men Den, soni dreven
af en indre Trang kom hid idag, mon Nogen, som mødte ham
i Forbigaaende, vilde falde paa, at han gik til Guds Huus?
Skulde nu derfor dette Besøg i Guds Huus være mindre høi-
tideligt? Mig synes, at denne Hemmelighedsfuldhed maatte,
om muligt, gjøre det end inderligere. Aabenlyst for Enhvers
Øine, og dog skjult gik den Enkelte idag til Kirke, skjult eller ad
den skjulte Vei; thi Ingen kjendte hans Vei, uden Gud, ingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free