- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
321

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

321

og ere besværede, altsaa Hans Rost, som indbyder Dig; og det
maa være Hans Rost, Du horer, naar Han siger: dette er mit
Legeme. Thi ved Alteret er der ingen Tale om Ham; der er
Han selv personligt tilstede, der er det Ham, som taler — hvis
ikke, saa er Du ikke ved Alteret. Sandseligt forstaaet kan man
nemlig pege paa Alteret og sige: ,,der er det"; men aandeligt
forstaaet er det dog egentligen kun der, hvis Du der hører
Hans Røst

Han kjender dem. De, der nemlig ikke hore Hans Røst,
dem kjender Han heller ikke; og dem Han ikke kjender de ere
heller ikke Hans. Thi det er ikke med Ham som med et Men-
neske, der vel kan have en Ven og en Tilhænger uden at være
vidende derom, uden at kjende ham; men Den, Christus ikke
kjender, er heller ikke Hans, thi Christus er alvidende. — Han
kjender dem, og Han kjender dem hver især. Det Offer Han
bragte, bragte Han ikke saadan for Menneskene i Almindelig-
hed, Han vilde heller ikke frelse Menneskene saadan i Alminde-
lighed — og paa den Maade lader det sig da heller ikke gjore.
Nei, Han offrede sig for at frelse hver især, skulde Han saa ikke
kjende hver især; thi skulde man ikke kjende Den, for hvem man
har offret sit Liv! — Naar Menigheden paa de festlige Dage i
talrig Mængde forsamler sig, da kjender Han dem ogsaa, og de,
som Han ikke kjender, ere heller ikke Hans. Dog kan maaskee
Nogen ved saadan Leilighed let bedrage sig selv, som var den
Enkelte skjult i Mængden Ved Alteret derimod; hvor Mange
der end samledes, ja om end Alle samledes ved Alteret, ved
Alteret er der ingen Mængde Han er selv personligt tilstede,
og Han kjender dem, som ere Hans. Han kjender Dig, hvo Dn
end er, kjendt af Mange eller som ukjendt af Alle, dersom Dn
er Hans, Han kjender Tig. O, Evighedens Alvor at være kjendt
af Ham; o, salige Trost at være kjendt af Ham. Ja, om Du
flygtede til Verdens yderste Grændse, Han kjender Tig, om Du
skjulte Dig i Afgrunden, Han kjender Dig — men der er jo
ingen Grund til at flye, ingen Grund til at søge Skjul, thi det
er netop Saligheden, at Han kjender Dig. Dog, om Han kjender

S. Kierkegaard-. X 21

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free