Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
bigangne, forfærdeligt i en vis Forstand ende med Begyndelsen:
Han skal hilses som Konge, men as Spotten; Han skal virkeligen
bære Purpnret, men forhaanet; Han skal flokke Folket endnu
talrigere omkring sig, men Ypperstepræsterne skulle ikke mere
frygte for at lægge Haand paa Ham, snarere vel være nød-
sagede til at holde Folkets Haand tilbage, at det dog kan faae
Udseende af, at Han — dommes fra Livet; det var jo ogsaa
Rettergang, Han blev jo greben ,,som man griber en Rover", og
,,korsfæstet som en Forbryder«l Saaledes var Hans Liv Til-
bagegang istedetfor Fremgang, det Omvendte af hvad det
menneskelige Sind naturligt tænker og begjerer. Thi verdsligt
stiger et Menneske fra Trin til Trin i Ære og Anseelse og Magt,
stedse Flere og Flere samtykke hans Sag, indtil han, der be-
standigt var i Fleertallet, tilsidst benndret as Alle staaer paa det
overste Trin. Men Han steeg omvendt fra Trin til Trin ned ad,
og dog steeg Han; og saaledes maa Sandheden lide — eller
ndmærkes i Verden, saasandt Han var Sandheden. J det forste
Øieblik syntes den at behage Alle; men jo tydeligere den efter-
haanden blev, jo bestenitere og klarere, jo mere afgjorende,
jo mere Sandsebedragenes Omklædninger faldt af, desto Flere
faldt der bestandigt ogsaa fra — tilsidst staaer Han ene. Men
end ikke der bliver Han staaende, nn stiger Han fra Trin til Trin
gjennem alle Fornedrelsens Udmærkelser, indtil Han endeligen
korsfcestes Endeligen, dog stod det Sidste ikke ret længe paa;
thi fra det Øieblik Rædselens Skuespil tog sin Begyndelse i den
Nat der Han blev forraadt, er Llfgjorelseii hos med det Plud-
seliges Hastighed, som naar Uveiret i et Nu formorker Himmel
og Jord. Denne Nat er Grændsen; og saa hvilken Forandring!
Og dog er i en vis Forstand Alt det Samme. Stedet er det
samme, det er de samme Ypperstepræster, den samme Lands-
hovding, Folket er de Samme — ja, og ogsaa Han er den Samme:
da man engang vilde udraabe Ham til Konge, da flyede Han,
og da man kommer bevæbnet for at gribe Ham, da gaaer Han
Vagten imode, og siger ,,hvem soge J«z Han har vel engang
med et Kys hilset Judas som Apostel, Han negter heller ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
