- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
330

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330

Judas det Kys, med hvilket Han dog veed han vil forraade
Ham — er Han saa ikke den Samme!

O, m. T., som et Menneske maaskee stundom har en Dag
eller en Nat han maatte ønske ude af sit Liv: denne Nat maatte
Slægten ønske Ude af sin Historie! Thi var den mørk den Mid-
natstime, i hvilken Han blev født: den Nat, i hvilken Han blev
forraadt var dog end morkere! Slægten maatte ønske denne
Nat ude af sin Historie, ja og hver Enkelt maatte ønske den ude
af Slægtens Historie; thi dette er jo ingen fuldkommen og
længst forbigangen Begivenhed, Christi Lidelse skulle og tør
vi jo ikke mindes som vi mindes de Herliges, der lede den uskyl-
dige Død, om hvilken vi sige: det er nu længst forbi. Hans uskyl-
dige Opoffrelse er ikke forbi, om Lidelsens Kalk end er tømt,
ikke et Forbigangent, skjøndt det er forbi, ikke et Fuldkommen-
forbigangent, skjøndt det er atten Aarhundreder siden, er ikke
blevet det, selv naar det er blevet atten Aartusinder siden, Han
døde jo ingen naturlig Død paa Sygeleietz ei heller var det ved
Vaade Han kom as Dage; det var ei heller nogle Enkelte, der
oversaldt Ham og sloge Ham ihjel; ei heller var det hiin Slægt,
der korsfcestede Ham: det var ,,Slægten", og til den høre vi
jo dog vel med, dersom vi ellers ere Mennesker; og vi ere saa-
ledes dog vel med tilstede, dersom vi ellers ere Mennesker. Vi
turde da altsaa ikke vadske vore Hænder — vi kunne det idet-
mindste ikke, undtagen som Pilatus kunde det; vi ere altsaa
ikke Tilskuere og Betragtere ved en forbigangen Begivenhed,
vi ere jo Medskyldige ved et Nærværende Vi indbilde os derfor
ikke formasteligen, at det er Medlidenhed, der, paa Digterviis,
kræves af os: det er jo Hans Blod, som kræves ogsaa af os, der
høre med til Slægten O, selv den Efterfølger, der lignede Ham
meest, der ikke, som Overtroen eftertragtede det, bar Hans
Bunder paa sit Legeme, men hvis Liv ogsaa var Tilbagegang
istedetfor Fremgang, som ogsaa, efter den christelige Rangs
forordning, steeg fra Trin til Trin, ndleet, forhaanet, forfulgt,
korsfæstet: selv han, naar han mindes hiin Nat, og den ret er
ham nærværende for Tanken, han er dog tilstede som Med-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free