- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
332

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

332

O, at Dette er skeet, det er mig nok for aldrig mere at
blive saaledes glad, som det naturlige Menneske er det letsindigt
og verdsligt, som Ynglingen er det i Uerfarenhed, som Barnet
er det i Uskyldighed. Jeg behøver ikke at see mere, hvis ellers
noget Forfærdeligere var skeet i Verden, Noget, der mere kan
forfærde Hjertet; thi der gives vel hvad der mere kan forfærde
Sandsen. Det behøves heller ikke, at noget Forfærdeligt skal.
hænde mig — dette er mig nok: jeg har seet »Kjerligheden«
forraadt, og jeg har forstaaet Noget om mig selv, at ogsaa jeg
er et Menneske, og at det at være Menneske er at være et syndigt
Menneske. Jeg er derfor ikke blevet menneskefjendsk, mindst
at jeg skulde hade andre Mennesker; men jeg glemmer aldrig
dette Syn, ei heller hvad jeg har forstaaet om mig selv. Den,
Slægten korsfæstede, det var Forloserenz just derfor foler jeg,
som horende til Slægten, Trang til en Forloser: aldrig har
Trangen til en Forloser været klarere, end da Slægten kors-
fæstede Forloseren Jeg troer fra dette Øieblik ikke mig selv
mere, jeg vil og ikke lade mig bedrage, som var jeg bedre, fordi
jeg ikke forsogtes liig hine Samtidige Nei, bange for mig selv
som jeg er blevet, vil jeg soge min Tilflugt hos Ham, den Kors-
fæstede. Ham vil jeg bede, at Han vil frelse mig fra det Onde,
og frelse mig fra mig selv. Kun frelst ved Ham og hos Ham,
naar Han holder mig fast, veed jeg, at jeg ikke skal forraade
Ham. Den Angest, som vil skrække mig bort fra Ham, at ogsaa
jeg kunde forraade Ham, netop den skal slutte mig til Ham,
da tør jeg haabe, at jeg skal holde mig fast ved Ham — hvor-
ledes skulde jeg ikke turde haabe det, naar Det, der vil skrække
mig bort, uetop er Det, der fængsler mig til Haml Jeg vil ikke,
og jeg kan det ikke, thi Han bevæger mig uimodstaaeligt, jeg
vil ikke i mig selv slutte mig inde med denne Angest for mig
selv, uden at have Fortrolighed til Ham; jeg vil ikke slutte mig
inde i mig selv med denne Angest eller med denne Skyldbe·
vidst·hed, at ogsaa jeg havde forraadt Ham: jeg vil hellere, som
Skyldig, frelst tilhøre Ham. O, da Han vandrede omkring i
Judæa, da bevægede Han Mange ved sine velgjørende Under-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free