- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
338

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

338

at Den, der fornegter Ham, ogsaa er Ham utro, thi Jngen kan
fornegte Ham uden at have tilhort Ham; men deraf folger ikke,
at Enhver, der er Ham utro, derfor ogsaa fornegter Ham. Naar
dette er saaledes, da er der ingen Modsigelse. Det ene Ord
er det strenge, det andet det milde, ogsaa her er Loven og Evan-
geliet, men begge Ordene ere Sandheden Der er og ingen Dob-
belthed i Ordet, men det er det ene og samme Sandhedens Ord,
der adskiller Menneskene, som den evige Sandhed, baade i Tid
og i Evighed, adskiller dem, i Gode og Onde. Det er ligesom
naar der fortælles i de hellige Beretninger, at først da Pharis
sæerne vare gangne bort, sorst da begyndte Christus at tale
inderligt med Disciplene: saaledes fjerner det første Ord, det
viser bort, ak som til den venstre Side, dem, der fornegte, hvilke
Han og vil fornegte; det sidste Ord, Troftens milde Ord, er
talet som til dem ved den hoire Side. Thi Han, der har budet
sine Disciple ikke at kaste deres Perler for Sviin, Hans Kjer-
lighed, om den end vil frelse Alle, den er ikke en Svaghed, der
klynkende trænger til dem, som skulle frelses, men den er Barm-
hjertighed mod hver Den, som trænger til at sknlle frelses.
Men J, som her ere forsamlede for at deeltage i det hel-
lige Maaltid, J have jo dog ikke fornegtet Ham, eller J ere jo
dog i ethvert Tilfælde forsamlede for at bekjende, eller ved
at være idag forsamlede, og i den Hensigt, J ere det, bekjende
J ham jo. Kan det derfor end være gavnligt, at det strenge
Ord bringes i Erindring, hores med, som det uadskilleligt hører
med, at vi ikke i noget Øieblik skulle adskille hvad Gud har sam-
menfoiet iChristo, ikke foie Noget til men heller ikke tage Noget
fra, ikke fra Mildheden tage Strengheden, som er i den, ikke
fra Evangeliet Loven, som er i det, ikke fra Frelsen Fortabelsen,
som er i den: saa egner derimod vel det sidste Ord sig fortrin-
ligere til, at der idag dvæles ved det. Vi lade det Forfærdelige
gaae Tanken forbi, ikke som noget os Uvedkommendez o, nei
saaledes var Ingen frelst, saa længe han lever, at det dog var
muligt han kunde fortabes. Saa længe der er Liv er der Haab
— men saa længe der er Liv er der dog vel ogsaa Farens Mulighed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free