- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
339

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

339

altsaa Frygt; og altsaa skal der ogsaa saa længe være Frygt
og Bæven Vi lade det Forfærdelige gaae Tanken forbi; men
da haabe vi til Gud, at vi tor lade det gaae forbi og drage over,
medens vi trøste os ved Evangeliets milde Ord-

Han bliver dog tro. Saaledes har Du i Dit Forhold
til Ham een Bekymring mindre, eller rettere een Salighed mere
end det var muligt at nogensinde noget Menneske kan have i
Forholdet til et andet Menneske. J Forholdet mellem To har
dog, menneskelig talt, hver Enkelt bestandigt en dobbelt Be-
kymring, han har den for sig selv, at han nu bliver tro; o, men
han har tillige den, om nu ogsaa den Anden bliver tro. Men
Han, Jesus Christus, Han bliver tro. Derfor er der i dette For-
hold Evighedens Ro og Saligheden heel; Du har kun een Be-
kymring, Selvbekymringen, at Du bliver Christus tro —- thi
Han bliver evig tro. O, der er dog ingen Kjerlighed fuldkommen
lykkelig uden den, med hvilken et Menneske elsker Gud; og ingen
Troskab fuldkommen salig uden den, med hvilken et Menneske
slutter sig til Christus. Alt, ubetinget Alt, hvad Gud gjor, det
er Dig tjenligt; Du behover ikke at frygte for, at der skulde være
undgaaet ham Noget, som kunde være til Dit Gavn, thi kun
Han veed, hvad der er til Dit Gavn; Du behover ikke at frygte
for, at Du ikke skulde kunne gjore Dig forstaaet af ham, thi han
forstaaer Dig ganske, langt bedre end Du forstaaer Dig selv;
Du har kun (o, uendelige Kjerlighedens Lykkel) at glæde Dig
ved hans Kjerlighed — at tie og at takke! At tie og at takke; ja,
thi naar Du tier, da forstaaer Du ham, og bedst, naar Du tier
ganske; og naar Du takker, da forstaaer han Dig, og bedst, naar
Du takker altid. Saa lykkelig er den et Menneskes Kjerlighed,
med hvilken han elsker Gud. Men saaledes ogsaa med den Tro-
skab, der slutter sig til Christum. O, der boer dog inderst inde i
ethvert Menneskes Sjel en lønlig Angest, at ogsaa Den, hvem
han troede meest, kunde blive ham utro. Ingen blot menneskelig
Kjerlighed kan ganske udjage denne Angest, som vel kan for-
blive skjult og ubemærket i lykkelige Livs-Forholds venlige

Tryghed, men som dog stundom uforklarligt kan rore sig der-
22O

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free