- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
341

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

341

Selv om vi ere utroe, Han bliver dog tro. Da Han van-
drede her paa Jorden, der kom ingen Lidende til Ham uden
at finde Hjælp, der gik og ingen Bekymret utrostet fra Ham,
der rorte end ingen Syg ved Sommen af Hans Klædebon
uden at helbredes (Mc. 6, 56) — men hvis En den halvfjerd-
sindstivende Gang var kommen til Ham og havde bedet Ham
om Tilgivelse for sin Utroskab: troer Du Han var blevet træt,
troer Du, hvis det havde været den halvfjerdsindstivende Gang
Gange den syvende Gang! Nei, for skal Himlen blive træt af
at bære Stjernerne, og kaste dem af sig, end Han skal blive træt
af at tilgive, og støde en Angerfnld fra sig. O, salige Tanke, at
der dog er en trofast, en fuldtro Ven til, at Han er det, salige
Tanke, dersom ellers et Menneske turde indlade sig med denne
Tanke, Saligere derfor, at Han er de Angergivnes, de Utroes
suldtroe Ven! Ak, fuld Troskab fandtes der dog aldrig i Ver-
den —— om ellers Nogen var berettiget til at søge den hos Andre;
men fuld Troskab mod Utroe, den findes kun hos vor himmelske
Lærer og Ven — og den trænge vi jo Alle til at soge· Ja, der-
som det var muligt, at Du, vor Lærer og Frelser, engang kunde
blive træt af vore idelige Forsikkringer om Troskab, disse For-
sikkringer, som vistnok ikke ere hykkelske eller opdigtede, men som
dog for Dig ofte eller altid maae lyde saa spæde, saa barn-
agtige; dersom Du kunde bringe det over Dit Hjerte engang
ret for Alvor at prøve vor Troskabz dersom Dn vilde kaste os
ud paa Strømmen, som Læreren ellers gjor det ved Discipelen,
og sige ,,nu vil jeg slet ikke hjælpe Dig, men blot prove Din
Troskab": da vare vi jo øieblikkeligt tabte! O, forsaavidt det
skal betegne vort Forhold til Guddommen, er det dog et maa-
deligt og et halvsandt Sprog dette menneskelige; selv naar
vi i dets stærkeste Udtryk tale om, at Gnd prover os, er Talen
dog meningslos, hvis Meningen ikke 11ndersorstaaes: at Gud
i Grunden holder paa os. Naar vi see Moderen lege den Leg
med Barnet, at Barnet gaaer alene, skjondt Moderen holder
det bagved — og vi da see dette Barnets ubeskrivelige, glæde-
straalende Anfigt, denne dets tilfredse Mine med sig selv og sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:13 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free