- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
342

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342

mandige Optræden: saa smile vi af Barnet, fordi vi see Sam-
menhænget Men naar vi selv tale om vort Forhold til Gud,
da skal det være ramme Alvor med vor Gaaen-ene, da tale
vi i de stærkeste Udtryk om, at Gud lægger sin Haand tungt
paa os, som brugte han altsaa virkeligen slet ikke sin Haand til
Andet, eller som havde han ikke to Hænder, saa han, selv i et
saadant Øieblik med den ene Haand holdt paa os. Og saa-
ledes formaste vi os sandeligen heller ikke til at fordre af Dig,
Du vor Lærer og Frelser, at Du skulde sætte vor Troskab til
Dig paa en Prøve; thi vi vide det vel, at Du selv i Prøvelsens
Øieblik maatte holde ved os, det er, vi vide det vel, at vi i Grun-
den ere utroe, og at det i ethvert Øieblik i Grunden er Dig,
der holder paa os.

A. T., J ere nu idag forsamlede her, for at fornye Eders
Troskabsløftez men ad hvilken Vei gaae J til denne Eders
Bestemmelse? Det er jo gjennem Skriftemaalet. Er dette ikke
en Omvei, hvorfor gaaer Du ikke lige op til Alteret? O, var
det end ikke saaledes foreskrevet efter hellig Vedtægt, vilde Du
dog ikke selv føle Trang til at gaae ad den Vei til Alteret!
Skriftemaalet vil jo ikke paabyrde Dig Utroskabens Skyld,
det vil tværtimod, ved Bekjendelsen, hjælpe Dig til at aflægge
Byrdenz Skriftemaalet skal ikke tvinge Dig til Bekjendelse,
tværtimod skal det lette Dig ved Bekjendelsenz i Skriftestolen
er der Ingen, som anklager Dig, dersom Du ikke anklager Dig
selv. Min Tilhører, hvad Præsten talede i Skriftestolen, det hørte
J alle; men hvad Du hos Dig sagde til Dig selv, det veed
Ingen, uden Du, som sagde det, og Gud, som hørte det. Dog
er det jo ikke Præsten, der skal gaae til Alters, men det er Dig;
det var ei heller Præsten, der skriftede, han end ikke skriftede
Dig, men det var Dig, der skriftede for Gud i Løndom. Dette
har Gud hørt, men hvad Gud har hørt, det har ogsaa Han hørt,
hvem Du søger ved Alteret; har Du glemt Noget, ak, eller har
Du bedragersk glemt Noget, det veed Gud, og det veed ogsaa
Han, hvem Du søger ved Alteret. Langtfra os være endog
blot at forsøge med Talen ligesom at prøve os for i hvad Utro-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free