Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
levede eller havde levet en Konge, hvis Herskermagt var over
den hele Jord — hvor hurtig end Forbauselsen er til strax at
kalde ham stor: det dybere Menneske lader sig ikke forstyrre af
Udvortesheden. Og derimod, om det var det ringeste Men-
neske, der nogensinde har levet, — naar Du bliver Vidne til
hans Handling i Llfgjorelsens Øieblik, at han i Sandhed handler
ædelt, høimodigt af ganske Hjerte tilgiver sin Fjende, i Selv-
fornegtelse bringer det yderste Offer, eller naar Du bliver
Vidne til den inderlige Langmodighed, med hvilken han fra
Aar til Aar kjerligt fordrager Ondt: da siger Du »han er dog
stor, i Sandhed han er stor." Altsaa Hjertets Storhed er den
sande menneskelige Storhed; men Hjertets Storhed er netop
at overvinde sig selv i Kjerlighed
Naar vi da nu, Mennesker som vi ere, ville gjøre os en
Forestilling om Guds Storhed, saa maae vi tænke paa den
sande menneskelige Storhed, altsaa paa Kjerligheden, og paa
Kjerligheden som tilgiver og forbarmer sig. Men hvad vil nu
dette sige, skulde Meningen være, at vi dog ville sammenligne
Gud med et Menneske, var end dette Menneske det ædleste,
det reneste, det forsonligste, det kjerligste, der nogensinde havde
levet? Langtfra. Saaledes taler Apostelen heller ikke. Han
siger ikke, at Gud er større end det kjerligste Menneske, men
at han er større end det Hjerte, som fordommer sig selv. Saa-
ledes ligner altsaa Gud og Mennesket hinanden kun omvendt.
Ikke ad den ligefremme Ligheds Trin stor, større, størst, naaer
Du Sanimenligningens Mulighed, den er kun mulig omvendt;
det er jo heller ikke ved mere og mere at oplofte sit Hoved, at
et Menneske nærmer sig mere og mere Gud, men omvendt
ved dybere og dybere at kaste sig ned i Tilbedelse. Det sonder-
knuste Hjerte, som fordommer sig selv, kan ikke faae, søger for-
gjeves at finde et Udtryk, som er det stærkt nok for dermed at
betegne dets Skyld, dets Elendighed, dets Vesmittethed: endnu
storre er Gud i at forbarme sig! Fornnderlige Sammenligning!
Al menneskelig Reenhed, al menneskelig Forbarmelse duer
ikke til Sammenligning; men et angrende Hjerte, der fordøm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
