Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
den og Betryggelsen, der overtaler til Beroligelse, er saa stor,
at man glemmer, at der kun er Tale om en Time i Theatret.
Medens man leer og leer, og i al Stilhed jubler med i Luuets
Overgivenhed, foler man sig bestandig beroliget, ubeskrivelig
overtalt og ligesom dysset ved den absolute Betryggelse, fordi
hans Lune gjor det Indtryk paa En: dette kan blive ved saalænge
det skal være Og derimod, dersom en umiddelbar Comiker ikke
forst og fremmest absolut beroliger, dersom der blot bliver en
lille Smule Angst i Tilskueren, om hvorvidt hans Lune vil
strække til: saa er Nydelsen væsenligen tabt. Man taler ellers
om, at en Comiker maa kunne faae Tilskuerne til at lee, rigti-
gere siger man maaskee: han maa forst og fremmest kunne ab-
solut berolige, saa kommer det af sig selv med Latteren; thi den
rette Latter, denne Latter ret af Hjertens Grund, den bryder
ikke frem ved en Pirring, men netop af en Beroligelse. Saaledes
ogsaa med Overgivenhed: den maa først og fremmest berolige
ved absolut Betryggelse, det vil sige, er den i Sandhed tilstede
i en Skuespillerinde, saa virker den først absolut beroligende.
Det er i denne Beroligelse, overtalt ved den absolute Betryg-
gelse og Veder·hæftighed, at Tilskueren igjen overgiver sig —
i Overgivenheden. See, her er det atter: Overgivenhed og Ve-
derhaeftighed synes en underlig Sammensætning, at sige om
Overgivenhed at den er vederhæftig en underlig Tale; og dog
er det correct, og kun et nyt Udtryk for Skjcelmeri, thi den ve-
derhceftige Overgivenhed er just Skjcelmeri,
Hendes ubestemmelige Besiddelse betyder videre, for dog
lidt nærmere at bestemme den: Sjælfuldhed, at hun i umid-
delbar Lidenskabs Stemning er samstemmende med Jdee og
Taukez at hendes endnu ureflecterede Juderlighed er væsenligen
i Pagt med Idealiteten; at enhver en Tankes eller Jdees Be-
røring slaaer an, og giver fuldtonig Gjenklangz at hun er en
oprindelig, speeifik Modtagelighed Saaledes forholder hun
sig i Sjwlfuldhed til Forfatterens Ord; meu til sig selv forholder
hun sig i det Mere, der ret egenligeu maa kaldes Klangen i For-
hold til Replikken, og Samklaugen i Forholdet til hele Skikkel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
