Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
vidst Besked om at benytte Sandsebedragene — for at prove
Menneskene Naar saaledes en udmærket Mand lever meget
skjult, naar han knn sjeldent viser sig, da forvænnes Menneskene
ikke ved at see ham. Derimod udvikler der sig et ypperligt, et,
si plaoet, hensigtsmæssigt Sandsebedrag: at denne Udmær-
kede maa være noget ganske Overordenligt, og hvorfor, er det
fordi man veed at vnrdere hans ypperlige Egenskaber? ak nei,
— fordi man seer ham saa sjeldent, at dette sjeldne Syn frem-
bringer en phantastisk Virkning At dette lader sig gjøre, er en
gammel Erfaring; Methoden, mesterlig ndtrykt af Shakespeare
i Henrik den 4des Tiltale til Prinds Henrik, er med Held be-
nyttet af en talrig Skare af Konger og Keisere og Geistlige
og Jesniter og Diplomater og klogtige Hoveder o. s. v., iblandt
hvilke der vistnok vare mange fortrinlige, adskillige som ogsaa
vilde tjene Sandheden, men alle vare de dog enige i at ville
virke ved Hjælp af et Sandsebedrag, hvad enten det nu var
blot for selv at profitere deraf ved at sikkre sig Mængdens stupor,
eller de fromt maaskee ogsaa klogtigt mente at skaffe Sand-
heden en almindeligere Udbredelse ved Hjælp af — et Sandse-
bedrag. De ubetinget uegennyttige Sandhedens Tjenere have
derimod altid havt for Skik at færdes meget mellem Menne-
skene, de have aldrig leget Skjul med Mængden, for saa igjen
at lege Forundringslegen, naar de den sjeldne Gang viste sig
som Forundringens studsende Gjenstand, de have tvertimod
altid vist sig ret egentligen i daglige Klæder, levet med den me-
nige Mand, talt paa Gader og Stræder, givende Afkald paa al
Anseelse — thi naar Mængden seer en Mand hver Dag, saa
tænker Mængden som saa: ikke Andet. Ak ja, »mundus vult de-
ojpi«, men de uegennyttige Sandhedens Vidner have aldrig villet
entrere paa dette Sandsebedrag, de have aldrig villet være
halvt med Mængden om det Næste: »c1eojpiatur erg0«, de
have tvertimod bedraget ved det Modsatte, det er, de have dømt
Verden ved at synes ubetydelige.
Dersom en Forfatter, som hverken har et betydeligt Fond
af Ideer, ei heller er meget flittig, engang i Ny og Næ udgiver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>