- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
383

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

383

bleven endnu storre, thi ikke blot i Forhold til Sandheden, men
ogsaa i Forhold til Nysgjerrigheden, gjælder det: vsanguis mar-
tyrum est Semen eeolesiæ«·

Og nu en Skuespillerinde, der gjennem 14 Aar har væ-
ret en stadig Gjenstand for Beundring. Man har jo nu saa ofte
seet hende og sovet paa den Beundring; man veed jo, at hun
bliver i Landet — thi er hnn en af dem, der reise i Europa,
saa kan hun dog have sit Haab til Zandsebedragets Assistancez
man veed jo, hun maa blive her i Byen, thi i Danmark er der
kun een By og eet Theater; man veed jo, hun maa spille, da
hun er engageret; Mangen er, trods sin Beundring, dog maa-
skee uforskammet nok til at være vidende om, at hun maa spille,
fordi det er hendes Næringsvei; man veed jo, at man kan faae
hende at see, som oftest to Gange om Ugen. Det forstaaer sig,
man vedbliver stadigt at beundre; men hvor Mange ere vel
i en Samtid Te, som vide at bevare den Jnderlighedens og
Skjonsomhedens Aarvaagenhed, at de i Beundringens 14de
Aar kan see hende med samme Oprindelighed, med samme
Oprindelighed, som hun bevarer! Nei, Menneskenes Slægt
ligner ogsaa i denne Henseende Bornene paa Torvet, at naar
de mærke, at de have Noget, kunne faae Lov at beholde det,
saa blive de utaknemmelige, om ikke ligefrem utaknemmelige,
saa dog dvaske i Beundringens Bane. Mod Ingen ere derfor
Menneskene saa ntaknemmelige, som mod Gud, netop fordi de
have en dvask Forestilling om, at ham kan man da altid have,
— ak, han kan jo ikke engang ved at doe lade dem fole, hvad
de tabte. O, menneskelige Beundring, hvor er du idel Forfæn-
gelighed, ikke mindst, naar dn mener at være stadigt

Der er da ingen Forandring foregaaet i Beundringens
og Anerkjendelsens Udtryk, kun i Betoningenz hin det forste
Indtryks spixitus asper er sagtnet i en forkrænkelig, tilvant
Beundrings spagfærdigere Beaandelse. Skuespillerindens Ac-
tier staae uforandrede i den noterede Pris, dog ikke slet saa stive,
en snigende, ængstelig, i Grunden velmenende, men dog ved
sin Nysgjerrighed forrcederisk Reflexion begynder at mumle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:13 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free