- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
385

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

385

seen, hvad Naturforskerne skjont have kaldt det Promethiske
og det Cpimethiske, bevarer Continuerligheden: saaledes maa
ogsaa i Aandens Forhold Tet, som egenligen skal eonstitnere
Metamorvhosen, være tilstede fra Begyndelsen, medens det
ikke afgjørende tages i Brug eller afgjorende viser sig som dette,
forend der er gaaet nogen Tid — dette er jnst Metaniorphosen.

Den, der kun har qvindelig Ungdommelighed ligefrem for-
staaet, kan ingen Metamorphose faae, thi qvindelig Ungdom-
melighed saaledes forstaaet er ikke dialektisk i sig selv, er knn eet
Liv, der ikke ved det Tialektiskes Tiltræden kan blive skilt og
ndsondret, men blot fortærer Tiden er det Dialektifke, som
kommer udenfra, og den fortærer derfor, hurtigt eller langsomt,
den ndialektiske Ungdommelighed· Men hvor der er eet Liv
mere, der vil Tiden, idet den tager Noget af den ligefremme
Ungdommelighed, netop gjore Genialiteten mere aabenbar,
og aabenbar i Idealitetens rent æsthetiske Forhold til Ideen.
Hun vil naturligvis ikke blive ung igjen i den latterlige For-
stand, hvori Slagtersvende og Publienm taler om en satans
rask Tos, men kun i Idealitetens Forstand vil hun blive mig
og yngre. Hun er nu ret egenligen Gjenstand for en væsenlig
Kritik, nu da hun anden Gang og i anden Potens kommer til
at forholde sig til den samme Idee eller noiagtigere udtrykt,
netop fordi det er anden Gang, kommer hun til rent ideelt at
forholde sig til Ideen. Sagen er ganske simpel; man kan fporge
saaledes: hvilken Jndfatning er den væsenligen tilsvarende
til en Genialitet, hvis Idee er qvindelig Ungdommelighed.
De fleste Mennesker ville desto værre formodenligen svare:
det er qvindelig Ungdommelighed eller at være 17 Aar gammel.
Men dette er vistnok en IJiisforstaaelse, som strider mod det
Dialektiskes egen Tankegang. Rent ideelt og dialektisk er For-
dringen: at Indfatningen, eller det hvori Ideen er, forholder
sig til Ideen paa en Afstand fra Ideen. I Forhold til alle Natur-
bestemmelser gjælder det, at den forste Gang er det Høieste,
er Culminationenz i Jdealitetens Forstand gjælder det, at den
anden Gang er detHoieste, thi hvad er Idealitet Andet end just:

S. Kierkegaard X 26

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:13 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free