- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
386

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

386

den anden Gang. Ungdommelighedens Idee som Opgave og
det selv at vcere aldeles ung svare i Idealitetens Forstand in-
genlunde correct til hinanden. Forsaavidt ucesthetiske Tilskuere
ere af den modsatte Mening, da er det fordi de bedrages af et
Sandsebedrag, der forvexler Glceden over Ifr. N. N.’s phces
uomenale Ungdommelighed med Skuespillerindens vcesenlige
Idealitet. Lad os tage et andet Exempel. Der er en Lyrik, som
man maatte kalde Ungdommelighedens Lyrikz ethvert ungt
Menneske, der er ereotioris ingenji, har lidt af den. Men saa
er der et ungt Menneske, der qva Yngling har denne Ungdom-
melighedens Lyrik, og tillige har en Genialitet, hvis Idee er
Ungdommelighedens Lyrik: nu sporges, naar vil han præstere
sin bedste Lyrik, mon i det 20de Aar? Ingenlunde. Hans bedste
Lyrik vil netop komme i en noget celdre Alder, naar Tiden har
taget hans Ungdommeligheds lykkelige Tilfældigheder, saa han
nu rent ideelt, og derved tillige i dybere Forstand tjenende
forholder sig til sin Idee. De, der kun have Sands for hin første
Ungdommeligheds lykkelige Tilfældigheder, de mangle æsthe-
tisk Dannelse, og opdage derfor ikke, at dette Lykkelige er det
Tilfældige, det Forgrengelige, medens Genialiteten og For-
holdet til Ideen er det Evige og Væsenlige.

Den betydeligste Opgave, der er sat en Skuespillerinde,
som forholder sig til den Idee: qvindelig Ungdommelighed i
dennes mest lyriske Potensation, er vistnok Iulie i Romeo og
Iulie. Mon virkeligen nogen Æsthetiker vilde falde paa, at en
Skuespillerinde paa 17 Aar kunde spille Iulie? Man taler rig-
tignok trompetende om dette hele Spil af Kræfter, dette Fyr,
denne Ild og dette meget andet Deslige, men man taler egen-
ligeu derom i Galleri-Kategorier, og Sligt strækker ikke til for
at bedoninie en Opfattelse af Iulie. Det, Galleriet vil see, er
naturligvis ikke en ideal Præstation, en Idealitetens Gjengis
velse: Galleriet vil see Ifr. Iulie, en satans nydelig og forban-
det rask Tøs paa 18 Aar, der leger Iulie eller udgiver sig for
Iulie, medens Galleriet forlystes ved den Tanke, at det er Ifr.
N. N. Derfor kan Galleriet naturligvis aldrig faae det i sit Ho-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:13 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free