- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
387

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

387

ved, at en Skuespillerinde netop for at gjengive Julie maa
væsenligen have en Afstand i Alder fra Julie. Og dog er det
saaledes, og hiut beundrede Overmaal af Kræfter i det 18de
Aar egenligen, æsthetisk, en Misforstaaelse, thi i Idealiteten
gjælder det: den bedste Kraft er Bevidstheden og Gjennemsig-
tigheden, der veed at disponere over de væsenlige Kræfter, vel
at mærke i en Jdees Tjeneste, Der gives vistnok Opgaver for en
Skuespillerinde, i Forhold til hvilke de 18 Aar ere qvod desidera—
tur; men disse Opgaver ere netop ikke de eminente Opgaver. Der
er Opgaver, hvor dette Overmaal af den forste Ungdommelig-
heds Kræfter skal benyttes som en yndig Leg. Disse Opgaver
kan da en saadan Skuespillerinde overtage, og det kan da betrag-
tes som en skjon, ogsaa betydningsfuld Tidsfordriv, indtil hun
bliver saa meget ældre, at hun med de væsenlige Kræfter kan
bære de eminente Opgaver. At fremstille en lille Jomfru paa
16 Aar i et fransk Drama, det vil være den passende Opgave-
Men denne flygtige, gækkende Skrøbelighed at lobe med er
ogsaa som Intet at regne i Sammenligning med at skulle bære
Vægten af Julies intensive Fylde. Det folger af sig selv, at
det vilde være Misforstaaelse, at enhver, der engang kunde
fremstille en saadan næsten kun skizzeret Figur, derfor ogsaa
med Tiden skulde blive istand til at overtage de eminente Op-
gaver. Nei, langtfra. Men just derfor er det det Sjeldne, naar
Den, der absolut lykkeligt, bestandigt friskt og forynget dannede
sig i de flygtige Volgepigers lette Skikkelser, naar hun i Tidens
Fylde forklarer sig i den eminente Hypostase.

Metamorphosen vil da blive: en, i eminent Forstand, Til-
bagevenden til sit Første Dette skal nu nærmere belyses ved
at vise de dialektiske Bestemmelser i Metamorphosen. Tiden
er, som sagt, det Dialektiske, der kommer udenfra, men hun var
oprindelig dialektisk i sig selv, netop derfor kan hun gjore Tiden
Modstand, saa dens Dialektik kun gjor det Dialektiskc i hende
aabenbart — i Metamorphosen.

Tiden har gjort sin Ret gjældende; den har taget Noget af
den umiddelbare, den forste, den ligefremme, den tilfældige

25«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free