Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
for igjen at komme til at tie. Det er nemlig som vilde Taus-
heden sprænge den, derfor maa den sukke, for at kunne tie. Fri-
tagen for Lidelse er Fuglen ikke; men den tause Fugl fritager
sig for hvad der gjor Lidelsen tungere, Andres misforstaaede
Deeltagelse, for hvad der gjor Lidelsen langvarigere, den megen
Talen om Lidelsen, for hvad der gjor Lidelsen til det som er
vcerre end Lidelse, til Utaalmodjghedens og Sorgmodighedens
Synd. Thi tro ikke, at det dog kun er lidt Falskhed af Fuglen,
at den tier, naar deu lider, at den dog i sit Inderste, hvor taus
den end er mod Andre, ikke tier, at den der klager over sin Skjebue,
anklager Gud og Mennesker, og lader »Hjertet syude i Sorgen«.
Nei, Fuglen tier og lider. Ak, det gjor Mennesket ikke. Men hvoraf
kommer det vel, at menneskelig Lidelse, sainnienlignet med
Fuglens, synes saa frygtelig? mon ikke deraf, at Mennesket
kan tale? Nei, ikke deraf, thi det er jo et Fortrin, men deraf,
at Mennesket ikke kan tie· Det er nemlig ikke som den Utaal-
modige, og, endnu ljeftigere, den Fortvivlede mener at for-
staae det, naar han — og dette er allerede en DJJisbrug af Talen
og Stemmen — naar han siger eller skriger: »gid jeg havde en
Stemme som Stormen-Z, at jeg kunde udsige al min Lidelse,
som jeg fornemmer deu!« O, det var kun et daarligt Middel,
i samme Grad vil han kun stærkere fornemme den. Nei, men
hvis Du kunde tie, hvis Du havde Fuglens Taushed, saa skulde
Lidelsen vel blive mindre.
Og som Fuglen, saaledes Lilien, deu tier. Om den end
staaer og lider idet den visner, den tier; forstille sig kan det
uskyldige Barn ikke — det forlanges da heller ikke, og det er
en Lykke for den, at den ikke kan det, thi sandeligen den Kunst
at kunne forstilte sig kjobesz dnrt —— forstilte sig kan den ikke,
den kan ikke sor, at den skifter Farve, og derved forraader-, hvad
man jo kjender paa denne Bleghedens Farveskiftem at den lider;
men tie gjor den. Den vilde gjerne holde sig opreist for at skjule
hvad den lider, dog dertil har den ikke Flrasster, ikke dette Herre-
domme over sig selv, dens- Hoved snuker mat og boiet, den Jor-
bigaaende —- hvis ellers nogen Forbigaaende har saa megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
