- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Elvte Bind /
81

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

81

Eftergivenhed, uden at den eo ipso er Usandhed. Derncest,
Hans Dod var jo Forsoningen og gjor altsaa Fyldest ogsaa for
den Skyld, at korsfceste Ham; Hans Dod har tilbagevirkende
Kraft; ja, i en vis Forstand maa man sige, at Ingen er kommen
saa let fra at slaae en Ufkyldig ihjel, som just Jodernez o, evige
Kjerlighed: Hans Dod er Forsoningen for Hans Dodl Endelig
var Han intet blot enkelt Individ, Han forholder sig totalt til
Slægten, Hans Tod er Forsoningen for hele Slægten; Slæg-
tens Bestemmelse griber her pludselig ind i Forholdet mellem
Ham og Ioderne

Saaledes forstaaer jeg dette, forstaaer mig i at troe. Der
er som en Collision, det maa vel have hort med til Hans Sjels-
lidelse. I Kjerlighed vil Han doe Forsoningens Dodz men for
at Han skal doe, maa den medlevende Slægt blive skyldig i et
Mord — hvad Han, den K·jerlige, jo saa ubeskrivelig gjerne
vilde have forhindret: men forhindredes det, saa blev ogsaa
Forsoningen umulig. Ak, og med hvert Skridt Han nærmede
sig Maalet for sit Liv: at lide Toden, med hvert Skridt kommer
dette Forfærdelige nærmere, at den medlevende Slægt maa
blive saaledes skyldig. Dog blev Slægten ikke mere skyldig end
den var — thi Han var Sandheden; men Slægten blev netop
lige saa skyldig som den var — thi Han var jo Sandheden;
Slægtens Skyld blev blot i Sandheden aabenbar. Og paa
den medlevende Slægt tor man vel anvende Christi Ord »niene
J, at hine Galilceer vare mere skyldige«: den medlevende Slægt
er ikke mere skyldig end enhver anden, det er »Slægtens«
Skyld, der bliver aabenbar. Han vil altsaa sin Todz dog er Han
ikke Skyld i sin Dod, thi det er Joderne der sloge Ham ihjel ——
og dog vil Han jo doe Forsoningens Dod, og med den Hensigt
kom Han til Verden. Han har i ethvert Øieblik havt det i sin
Magt at forhindre sin Tod, ikke blot guddommeligt (ved Hjælp
af de tredive Legioner Engle) men menneskeligtz thi Joderne
vilde hellere end gjerne i Ham see den Forventede, endnu i
det sidste Øieblik har Han havt denne Mulighed for sig — men
Han er Sandheden Han vil sin Dodz dog gjælder her ikke,

S. Kierkegaard- xl 6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/11/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free