Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Andre (hvilke jo dog i Henseende til Sandheden qua Mennesker
ikke kunne være absolut forskjellige fra ham) ville slaae ham
ihjel? Vor han ikke i ethvert Tilfælde standse det polemiske
Forhold, og anvende ethvert tilladeligt Middel for at vinde
dem for Sandheden? — Men naar saa dette mislykkes, som
jo ofte just Mildhed i Stridens Hede er som Olie i Ilden, For-
sonlighedens Forsog det meest Ophidsende — hvad saa?
Er al Vildfarelse kun Uvidenhed, eller er der den Vild-
sarelse·, som er Sund? Men hvis saa er, er den det da ogsaa i
Forholdet mellem Menneske og Menneske; thi at den i For-
holdet mellem Christus’ og Menneske var det, er jo noget ganske
Andet.
Det llsande i Foerates Adfærd var, at han var Jroniker,
at han, som naturligt, ingen Forestilling havde om den chri-
stelige lStjerlighed, der just kjendes paa Ansvarets Bekymring,
Ansvaret i Forhold til de Andre, medens han meente intet An-
svar at have paa de Samtidige-3 Negne, men kun mod Sand-
heden og sig selv. Thi var dette ikke det Sande i det Soeratiske
om at Snnd er Uvidenhed, at han, græsk, kun tænkte Forholdet
mellem Menneske og Menneske? Christeligt er Forholdet mellem
Gud og Menneske, derfor er Vildfarelse Synd Men gjælder
dette Christelige i Forholdet mellem Menneske og Menneske?
Lg hvis det ikke gjælder, hvis i Forholdet mellem Menneske og
Menneske al Vildfarelse er Uvidenhed, tor jeg saa lade Nogen
blive sktjldig i at slaae mig ihjel for Sandheden, er det ikke at
straffe Uvidenheden for grusomt?
1(). Christendommeu lærer, at Verden er ond; jeg troer
det som Christen. Men er det ikke for hoit at bruge i Forholdet
mellem Menneske og Tllieuneske? Jeg har til denne Hensigt,
beskjæftiget med min kjerest« Tanke at offre Livet, paa det om-
hnggeligste stræbt at lære Tllienneskene at kjende. Hvad jeg har
forvisset mig om, er, at ethvert Menneske er godniodigt, uaar
han er ene, eller naar man saaer Lov til at tale ene med ham.
Saasnart det bliver ,,!U(’ængde«, saa kommer Assknelighederue
— o, saa asskneligt har aldrig, aldrig nogensinde ikke den vasrste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
