Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
menende Tankeloshed har sin Grund i, at den Vedkonnnende
ikke er tugtet op ved den qvalitative Dialektik, der vilde lcere
ham, at en Apostel just ikke er tjent med, at der bliver sagt noget
Godt om ham, naar det er galt, saa han bliver anerkjendt og
benndret for at være, hvad der er det Ligegyldige og hvad han
væsentligen ikke er, og derover glemmes, hvad han er. En saa-
dan tankelos Veltalenhed kunde lige saa godt falde paa at rose
Paulns som Stilist og Sprogknnstner, eller endnu bedre, da
det er bekjendt, at Paulus tillige drev et Haandvcerk, paastaae,
at hans Arbeide som Teltmager skal have været saa fuldendt
Mestervcrrk, at ingen Tapetmager, hverken for eller senere,
har kunnet gjore noget saa Fuldendt — thi naar man blot siger
noget Godt om Panlns, saa er Alting godt. Som Genie kan
Panlns hverken udholde Sammenligning med Plato eller
Shakspearez sont Forfatter af skjonne Lignelser kommer han
temmelig langt ned; som Stilist er han et aldeles olisenrt Navn
— og som Tapetnmger: ja, det maa jeg sige, jeg veed ikke hvor
hoit han i denne Henseende kan komme. See, dum Alvorlighed
gjor man altid rigtigst i at forvandle til Zpog, og saa kommer
Alvoren, Alvoren: at Panlus er Apostelx og som Apostel har
han igjen intet, slet intet Svoger-skal) hverken med Plato eller
Shakespeare eller Stilister eller Tapetmagere, de ere alle (Plato
lige saa fuldt som Shakespeare og som Tapetmager .L)ansen)
nden nogen Sammenligning med ham.
Et Genie og en Apostel er det qvalitative Forskjellige,
ere Bestemmelser, som hore hjemme hver i sin qvalitative Sphære:
Jnnnanentsens og Traitseeiideiitseits: 1) Geniet kan derfor
vel have noget Nyt at bringe, men dette forsvinder igjen
i Slægtens almindelige Assimilation, ligesom Differentsen
»Geuie« forsvinder, saasnart man tænker Evigheden; Aposte-
len har paradoxt noget Nht at bringe, hvis Nhhed, netop
fordi den er væsentlig paradox og ikke en Antieipation i
Forhold til Slægtens Udvikling, bliver bestandigt, ligesom
en Apostec bliver i al Evighed en Aposteh og ingen Evig-
hedens Jnnnanentg sætter ham væsentligen paa lige Linie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
