- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Elvte Bind /
115

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

115

skal ikke hore paa Paulns, fordi han er aandrig eller mageløs
aandrig, men jeg skal boie mig under Paulus, fordi han har
goddommelig Myndighed; og i ethvert Tilfælde maa det blive
Paulus’s Ansvar, at han sorger for, at han frembringer dette
Indtryk, hvad enten nn Nogen vil boie sig nnder hans Myndig-
hed eller ikke. Paulus skal ikke beraabe sig paa sin Aandrighed,
thi saa er han en Nar; han skal ikke indlade sig paa en reen
æsthetisk eller philosophisk Dissenssion af Lærens Indhold, thi
saa er han Distrait Nei han skal beraabe sig paa sin guddom-
melige Myndighed og netop ved den, medens han villigt offrer
Liv og Alt, forhindre alle næsvise æsthetiske og philosophiske
Ligefremheder mod Lærens Indhold og Form. Panlus skal
ikke anbefale sig og sin Lære ved Hjælp af de skjonne Billeder,
omvendt skulde han vel sige til den Enkelte: ,,hvad enten nn
Lignelsen er skjon eller den er lnslidt og afdauket, det er lige-
meget, Du skal betænke, at Det jeg siger er mig betroet ved en
Aabenbaring, saa det er Gud selv eller den Herre Jesus Chri-
stus der taler, og Dn skal ikke formastelig indlade Tig paa at
criticere Formen. Jeg kan ikke, jeg tor ikke tvinge Dig til at
lyde, men jeg gjor Tig, gjennem Din Samvittighed-3 Forhold
til Gud, evigt ansvarlig for Dit Forhold til denne Lære derved,
at jeg har forkyndt den som mig aabenbaret og altsaa forkyndt
den med guddommelig Myndighed.« .
Myndigheden er det qvalitativt Afgjørende Eller er
der ikke, endog blot indenfor det menneskelige Livs Relativitet,
om den end immanent forsvinder, en Forskjel mellem et Konge-
bnd og en Digters eller en Tænkers Ord? O hvilken er For-
skjellen, uden den, at Kongebndet har Myndighed, og derfor
forbyder al æsthetisk og critisk Niesvished med Hensyn til Form
og Indhold. Digteren, Tænkeren derimod har, end ikke indenfor
denne Relativitet, nogen Myndighed, hans Udsagn vnrderes
reent æsthetisk eller philosophisk ved at vurdere Indhold og Form.
Men hvad er det vel der fra Grunden har forvirret det Christe-
lige, uden det, at man forst i Tvivlen saa noget ncer er bleven
Uvis, om der er en Gud til, og saa, at man i Oprorskhed mod
sn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/11/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free