Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
er mig tilladt, religieust at opbygges ved den Vished, at i Evig-
heden forsvinde Differentserne, den der ndmærker mig og den
der nedtrykker mig. Som Undersaat skal jeg ære og lyde Kongen
med ndeelt Sjel, men det er mig tilladt religieust at opbygges
ved den Tanke, at væsentligen er jeg Borger i Himlen, og at
jeg, hvis jeg engang der træffer sammen med den afdode Maje-
stæt, da skal jeg ikke være forpligtet i nnderfaatlig Lydighed mod
ham-
Saaledes altsaa med Forholdet mellem Menneske og Men-
neske qua Menneske Men mellem Gud og Menneske er
der en evig væsentlig qvalitativ Forskjel, hvilken ingen
uden en formastelig Tænkning kan lade forsvinde i den Blas-
phemie, at Gud og Menneske vel i Endelighedens transitoriske
Moment differentiere fig, saa det bor sig Mennesket her i dette
Liv at lyde og tilbede Gud, men i Evigheden skulde Forskjellen
forsvinde i den væsentlige Lighed, saa Gnd og Mennesket blev
Ligemænd i Evigheden, ligesom Kongen og Kammertjeneren.
Mellem Gud og Menneske er og bliver der altsaa en evig,
væsentlig, qvalitativ Forskjel Det paradox-religiense For-
hold (hvilket ganske rigtigt ikke lader sig tænke, men knn troe),
fremkommer da, naar Gnd beskikker et enkelt Men-
neske til at have guddommelig Myndighed, vel at
mærke i Forhold til det ham af Gnd Betroede Den saaledes
Kaldede forholder sig ikke i Forholdet: Menneske til Menneske
qua Menneske; han forholder sig ikke i en qvantitativ Differents
(som Genie, ndmærket Begavet o.s.v.) til andre Mennesker.
Nei, han forholder sig paradox ved at have en specifik Qvalitet,
som ingen Jminauents kan tilbagekalde i Evigheden-3 Lighed;
thi den er væsentlig paradox og efter Tænkningen (ikke for,
foran Tænkningen) mod Tænkningen Har en saadan Kaldet
en Lære at bringe efter guddommelig Ordre, og et andet Men-
neske, lad os tænke det, af sig selv og ved sig selv ndfandt det
Samme: saa blive disse Tvende dog i al Evighed ikke lige; thi
den forste er ved sin paradox speeifike Qvalitet (den guddom-
melige Myndighed) forskjellig fra ethvert andet Menneske-, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
