- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Elvte Bind /
123

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

123

bryder sit Hoved«· Derimod lad os tage En, der dybsindigt
vil bryde sit Hoved med det Sporgsmaal om Udodeligheden:
mon han ikke vil have Ret i at benegte, at det ligefremme Ud-
sagn er et dybsindigt Svar paa Sporgsmaalet? Det Plato
siger om Udødeligheden er virkelig dybsindigt, vundet ved en
dyb Grunden; men stakkels Plato har heller ingen Myndighed

Sagen er imidlertid denne. Tvivlen og Vantroen, der
gjor Troen forfængelig, har blandt Andet ogsaa gjort Menne-
skene generede ved at lyde, ved at boie sig under Myndighed
Denne Oprorskhed fniger sig ind selv i de Bedres Tankegang,
dem maaskee ubevidst, og saa begynder alt dette Forskrnede,
som i Grunden er Forræderie, om det Dybe og det Dybe, og
det Vidnnderlig-deilige, som man kan skimte o. s. v. Skulde man
derfor med eet bestemt Prædikat betegne det christelig-religiense
Foredrag, som det nu hores og læses, da maatte man sige, det
er affecteret Naar man ellers taler om en Præst-3 Affec-
tation, tænker man maaskee paa, at han pynter og sminket sig-
eller at han sodligt smægter med Stemmen, eller at han norsk
snurrer paa R og rynker Brynet, eller at han anftrænger sig i
Kraftsrillinger og i Opvækkelsens Spring o. s. v. Dog alt Sligt
er mindre vigtigt, om det end altid var onskeligt, at det ikke var.
Men det Fordærvelige er, naar PrædikesForedragets Tanke-
gang er affecteret, naar dets Rettroenhed naaes ved at lægge
Accenten paa et reent forkeert Sted, naar det i Grunden op-
fordrer til at troe paa Christus-, prædiker Troen paa Ham paa
Grund af Det, som slet ikke kan blive Troens Gjenstand. Der-
som en Son vilde sige »ng lyder min Fader, ikke fordi han er
min Fader, men fordi han er Genie, eller fordi hans Befalinger
altid ere dybsindige og aandrige": saa er denne sonlige Lydighed
affecteret. Sonnen accentnerer noget reent Forkeert, accen-
tnerer det Aandrige, det Dybsindige ved en Befaling, medens
en Befaling netop er ligegyldig mod denne Bestemmelse San-
nen vil lyde i Kraft af Faderens Dybsindighed og Aandrighedz
og i Kraft deraf kan han netop ikke lyde ham, thi hans critiske
Forhold i Retning af, om nn Befalingen er dybsindig og aand-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/11/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free