Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - A. At Fortvivlelse er Sygdommen til Døden - A. Fortvivlelse er en Sygdom i Aanden, i Selvet...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Et saadant Forhold, der forholder sig til sig selv, et Selv,
maa enten have sat sig selv, eller være sat ved et Andet.
Er Forholdet, der forholder sig til sig selv, sat ved et Andet,
saa er Forholdet vistnok det Tredie, men dette Forhold, det
Tredie, er saa dog igjen et Forhold, forholder sig til hvad der
har sat hele Forholdet.
Et saadant deriveret, sat Forhold er Menneskets Selv, et
Forhold, der forholder sig til sig selv, og i at forholde sig til
sig selv forholder sig til et Andet. Deraf kommer det, at der
kan blive to Former for egentlig Fortvivlelse. Havde Menne-
skets Selv sat sig selv, saa kunde der kun være Tale om een Form,
den ikke at ville være sig selv, at ville af med sig selv, men der
kunde ikke være Tale om, fortvivlet at ville være sig selv. Denne
Formel er nemlig Udtrykket for hele Forholdets (Selvets) Af-
hængighed, Udtrykket for, at Selvet ikke ved sig selv kan komme
til eller være i Ligevægt og Ro, men kun ved i at forholde sig
til sig selv at forholde fig til Det, som har sat hele Forholdet.
Ja, det er saa langt fra, at denne anden Form af Fortvivlelse
(fortvivlet at ville være sig selv) blot betegner en egen Art af
Fortvivlelse, at tværtimod al Fortvivlelse tilsidst kan opløses i
og tilbaxzefores paa den. Dersom en Fortvivlende er, som han
mener det, opmærksom paa sin Fortvivlelse, ikke taler 1nenings-
loft om den, som om Noget, der hænder ham (omtreut som
naar Den, der lider af Svimmel, ved et nervenst Bedrag taler
oin en Tyngde paa Hovedet, eller om at det er som faldt der
Noget ned paa ham o.s.v., hvilken Tyngde, og hvilket Tryk
dog ikke er noget Udvortes-, men en omvendt Reflexion af det
Indvortes) — og nn af al Magt ved sig selv og ene ved sig selv
vil hæve Fortvivlelsen: saa er han endnu i Fortvivlelsen, ar-
beider sig med al sin formeentlige Arbeiden knn desto dybere
i en dybere Fortvivlelse Fortvivlelsens Misforhold er ikke et
simpelt Misforhold, men et Misforhold i et Forhold, der for-
holder sig til sig selv, og er sat af et Andet, saa Misforholdet
i hiint for sig værende Forhold tillige reflekterer sig uendeligt
i Forholdet til den Magt, som satte det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
