Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - B. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Det er derfor saa langt som muligt fra, at den vulgaire
Betragtning har Ret, som antager, at Fortvivlelse er det Sjeldne,
den er tvcertimod det ganske Almindelige Det er saa langt
som muligt fra, at den vnlgaire Betragtning har Ret, som an-
tager, at Enhver, der ikke mener eller foler sig at være fortviv-
let, heller ikke er det, og at knu Den er det, der siger sig at være
det. Tvcertimod Den, der uden Affectation siger sig at være
det, er dog lidt, er et Dialektisk nærmere ved at helbredes end
alle. De, som ikke ansees for og ikke ansee sig selv for fortviv-
lede. Men just dette er, hvad vistnok den Sjelekhndige vil give
mig Ret i, det Almindelige, at de fleste Mennesker leve uden
ret at blive sig bevidste at være bestemte som Aand — og deraf
al den saakaldte Tryghed, Tilfredshed med Livet o. s. v., o. s. v.,
hvad just er Fortvivlelse De, der derimod sige sig at være
fortvivlede, ere ordentligviis enten Dem, der have en saa me-
get dhbere Natur, at de maae blive sig bevidste som Aand, eller
Dem, hvem tunge Begivenheder og forfærdelige Afgjorelser
have hjnlpet hen til at blive sig bevidste som Aand — det er
enten Dem eller Dem; thi saare sjelden er vistnok Den, deri
Sandhed ikke er fortvivlet
O, der tales saa meget om menneskelig Nod og Elendig-
hed — jeg soger at forstaae det, har ogsaa kjendt Adskilligt
deraf nærved; der tales saa meget om at forspilde et Liv: men
tnu det Menneske-3 Liv var forspildt, der levede saaledes hen,
bedragen af Livets Glæder eller af dets Sorger, at han aldrig
evigt asgjorende blev sig bevidst som Aand, som Selv, eller
hvad der er det Samme, aldrig blev opmærksom paa, og i dy-
beste Forstand fik Indtrykket as, at der er en Gud til, og ,,hau«,
han Selv, hans Selv til for denne Gud, hvilken Uendelighe-
deus Vinding aldrig uaaes uden gjennem Fortvivlelse. Ak,
og denne Elendighed, at der leve saa Mange saaledes hen, be-
dragne for den saligste af alle Tanker, denne Elendighed, at
man bestjasftiger fig, eller i Forhold til Ellieuueskeues Mængde
lteskjcrftiger dem med alt Andet, bruger dem til at afgive
Kræfterne i Livets Skuespil, men aldrig minder dem vtu denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
