Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c.
Denne Sygdoms (Fortvivlelsens)
Skikkelser
Mortvivlelsens Skikkelser maae abstrakt lade sig ndsinde
ved at reflektere paa de Momenter, hvoraf Selvet, som Syn-
t·hese, bestaaer. Selvet er dannet af Uendelighed og Endelighed
Men denne Shnthese er et Forhold, og et Forhold, der, om
end deriveret, forholder sig til sig selv, hvilket er Frihed. Sel-
vet er Frihed Men Frihed er det Dialektiske i Vestetntnelserne
Mulighed og Sltodvendighed
Hovedsagelig maa dog Fortvivlelse betragtes Under Be-
stemmelsen: Bevidsthed; det vtn Fortvivlelse er bevidst eller
ikke, er det gvalitativ Forskjellige mellem Fortvivlelse og For-
tvivlelse. Ak Fortvivlelse er vistnok i Begrebet seet bevidst;
men deraf solger ikke, at Den, i hvetn den er, Den som begreb-Es-
rigtigt maa kaldes fortvivlet, er sig det bevidst. Saaledes er
Bevidstheden det Afgjorende Overhovedet er Bevidsthed,
o: Selvbevidsthed, det Llsgjorende i Forhold til Selvet Jo mere.
Bevidsthed jo mere Selv; jo mere Bevidsthed jo mere Villie,
jo mere Villie jo mere Selv. Et Menneste-, der slet ingen Vil-
lie har, er intet Selv; men jo mere Villie han har, jo mere
Selvbevidsthed har han ogsaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
